33-årige Mette fik mail fra SKAT: - Filmen knækkede

Over 100.000 enlige forsørgere har ved en fejl fået at vide, at de skylder penge til SKAT. En af dem er Mette Simonsen

Mette Simonsen fik et chok, da hun læste mailen fra SKAT. Privatfoto
Mette Simonsen fik et chok, da hun læste mailen fra SKAT. Privatfoto

Har du også modtaget en mail fra SKAT om ændringer i årsopgørelsen, og har du lyst til at fortælle os om det? Skriv til os på 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk.

Hvordan ville du have det, hvis du åbnede en mail fra Skattestyrelsen og kunne læse, at din årsopgørelse var ændret, så du nu skulle betale tusindvis af kroner tilbage?

Sådan en mail blev tirsdag sendt ud til 111.000 danskere - ved en fejl.

En af dem, der har modtaget mailen, er 33-årige Mette Simonsen. Hun fik et chok, da hun tjekkede sin årsopgørelse og kunne se, at hun skyldte over 3000 kroner.

Ifølge Skattestyrelsen er det enlige forsørgere, der ved en fejl har fået at vide, at de ikke har fået et fradrag, som de dog er berettiget til.

- Jeg fik så ondt i maven og nåede at tænke på, hvad jeg så skulle gøre med julegaver. 3000 kroner er mange penge, så jeg skyndte mig at tjekke, hvad der kunne være gået galt, men kunne intet se ud af mine andre opgørelser, fortæller Mette Simonsen til Ekstra Bladet.

Det er denne mail, adskillige danskere har fået fra Skattestyrelsen. Screenshot. Samfund - 5. nov. 2019 - kl. 20:37 Skat i kæmpe brøler: Over 100.000 har fået forkert opgørelse

Flere end 300 danskere har kontaktet Ekstra Bladet og fortalt, at også de har modtaget mailen. Størstedelen har fået at vide, at de skal betale mellem 5300 og 7000 kroner tilbage.

- Jeg har været helt ude af den. Det føltes virkelig som at få en lussing af SKAT, siger Mette Simonsen, der ikke kunne få fat på Skattestyrelsen, fordi hun modtog mailen uden for telefontid.

Ikke bare et it-problem
Først efter at Ekstra Bladet rettede henvendelse til Skattestyrelsen og bad om en forklaring, oplyste man, at der var tale om en fejl. Og det kan ikke være rigtigt, mener Mette Simonsen.

- Jeg har stadig ikke hørt fra dem. Ikke engang efter jeres artikel.

- For dem er det bare et it-problem, men det er de ikke for os. De glemmer, at der sidder mennesker på den anden side, og at 3000 kroner også kan være mange penge. Så jeg er meget utilfreds, fortæller en frustreret Mette Simonsen.

Mildest talt i chok
Hun er dog langtfra den eneste, der der endnu ikke officielt har fået at vide, at der er tale om en fejl. Ekstra Bladet har været i kontakt med flere, der fortæller, at de først kunne ånde lettet op, da de læste artiklen her i avisen.

- Det er først nu, hvor du fortæller mig det. Vi er mange, der har fået samme mail, men ingen har fået at vide, at de ikke skal reagere på den, fortæller en enlig forsørger, der ikke ønsker sit navn frem.

- Jeg er mildest tal i chok, skriver en anden til Ekstra Bladet.

En tredje fortæller, at hun med det samme blev nervøs, fordi økonomien derhjemme ikke er stor.

Har kendt fejlen i flere timer
Over for Ekstra Bladet fortæller Karoline Klaksvig, at Skattestyrelsen har kendt til problemet med den forkerte mail siden tirsdag eftermiddag.

- Hvordan kan det være, at I endnu ikke har fortalt danskerne, at der er tale om en fejl?

- Vi skal naturligvis først finde ud af, hvad fejlen er, og hvad omfanget er. Det er på vores akutliste.

- Der sidder over 100.000 enlige forsørgere og tror, at de skal betale tusindvis af kroner tilbage i skat. Kan de være rigtigt, at de skal høre fra Ekstra Bladet, at der er tale om en fejl?

- Vi kommer selvfølgelig ikke til at trække pengene. Men vi skal jo først finde ud af, hvad fejlen er, og hvad omfanget er. Jeg tænker ikke, at det er mærkeligt, at vi først finder ud af de ting, før vi kommunikerer videre ud til folk.

- Men det er selvfølgelig beklageligt, lyder det fra underdirektør Karoline Klaksvig.

Pernille Rosenkrantz-Theils (S) kæreste Lars Bernhard Jensen er blevet mangemillionær på Nets. PRIVATFOTO Politik Rosenkrantz-Theils kæreste: Sådan blev han mangemillionær Tina endte i så dyb en depression over sin gæld, at hun forsøgte at tage sit liv. Foto: Michael Drost-Hansen Vagthund Bankbosser bag ulovlige kviklån: Tina faldt i fælden

260 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere