35 danskere nægtet indrejse i Tyrkiet

35 afviste danske statsborgere er udtryk for Tyrkiets ændrede kurs over for Islamisk Stat, mener kender

Følg Samfund

Mistanke om "sikkerheds- eller terrorrisiko" har fået de tyrkiske myndigheder til at afvise mindst 35 danske statsborgere ved den tyrkiske grænse i løbet af et år.

Det fremgår af et svar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til Folketingets Udenrigsudvalg.

Det skriver Jyllands-Posten.

Hvad der menes med "sikkerheds- og terrorrisiko" fremgår ikke.

Ifølge oplysningerne er fire af danskerne tilbageholdt i fængsel i Tyrkiet.

De 35 danske statsborgere er blevet nægtet indrejse i perioden 15. juli 2016 til 14. juli i år.

Tallet kan dog reelt være højere, fordi der "erfaringsmæssigt kan være tilfælde, hvor Udenrigsministeriet ikke modtager underretning fra borgeren eller de tyrkiske myndigheder", som der ifølge Jyllands-Posten står i svaret.

Journalist og forfatter Deniz Serinci, som følger Islamisk Stat og situationen i Tyrkiet tæt, ser de 35 afviste danskere som et udtryk for landets ændrede kurs over for Islamisk Stat.

Den ekstremistiske gruppe har erobret områder i nabolandet Syrien og Irak.

- Fra 2012 til 2015 fungerede Tyrkiets grænse som en slags "jihadi highway" (jihadist-motorvej, red.). Nu har de lukket grænsen. Det er blevet meget sværere at komme ind i Syrien, og de IS'ere, jeg har talt med, hader virkelig Tyrkiet nu, siger han til Jyllands-Posten.

Deniz Serinci talte desuden onsdag med familien til den ene af de fire fængslede, fortæller han Jyllands-Posten.

- I hvert fald tre af sagerne handler om at slå ned på IS. Den fjerde kender jeg ikke.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få oplysningerne fra Deniz Serinci eller de tyrkiske medier bekræftet hos Politiets Efterretningstjeneste eller Udenrigsministeriet.

Det har heller ikke været muligt at få karakteren af de fire fængslinger af danskere oplyst, skriver avisen.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.