38-årige Jack: Uden cannabis ville jeg køre mig selv i havnen

Cannabis er ulovligt i Danmark, men for mange mennesker med alvorlige sygdomme, kan cannabis have en positiv effekt. En af dem er Jack Mikkelsen, der har sclerose. Mød ham her

Mød Jack Mikkelsen i klippet her

På terrassen udenfor Hillerød i Nordsjælland bliver der tændt en joint. Jack Mikkelsen tager to sug og slukker den igen. De to sug er nok for nu til at forebygge eller stoppe de smertefulde spasmer, hans kroniske sygdom sclerose fremkalder.

- Jeg føler cannabis har stoppet min sygdom, og jeg selv har mere kontrol over den, siger Jack Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Den 38-årige tidligere tjener, fik konstateret sclerose i 2008, og fik i årene efter en masse medicin for at stoppe sygdommen - blandt andet kemo-terapi. Men da sygdommen blev så fremskreden, at der ikke var mere medicin at prøve af, fik Jack Mikkelsen en lidt uventet besked fra sin læge.

- En overlæge fortalte, at der var én behandlingsmulighed tilbage for mine spasmer. Og det var at indoperere en medicinpumpe med en ledning om til min rygmarv, hvor jeg selv skulle pumpe medicin ind i min rygmarv.

- Der sagde jeg til lægen, at han da måtte være tosset. Så sagde han, at der var en mulighed mere, som han egentlig ikke måtte fortælle mig, men han syntes, jeg skulle køre ud på Staden (Christiania, red.) og købe noget cannabis. Så det fik jeg en ven til. Og det virker, fortæller han.

Cannabis er et fælles begreb for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten, blandt andet hash, pot og skunk. I Danmark er det ulovligt både at dyrke og forbruge cannabis også til medicinsk forbrug. Og det gør Jack Mikkelsen til kriminel, hver gang han dulmer sine spasmer på terrassen.

- Det er super ufedt at skulle kigge sig over skulderen helse tiden, fordi jeg ikke ved om der venter en bøde. Jeg føler, jeg er tvunget ud i den situation her, siger han.

Mød Jack Mikkelsen i videoklippet øverst, og se hvor meget det betyder for ham, at kunne at få sin daglige cannabis

Se også: Reddet af cannabis

Se også: Manu Sareen kæmper for cannabis

140 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere