Annonce:
Annonce:

380 er konstateret smittet med corona

Antallet af indlagte stiger med 4, så der mandag er 86 coronasmittede indlagt på de danske hospitaler

Det samlede antal indlagte stiger med 4 til 86 personer i mandagens opgørelse fra SSI. Der er fortsat 12 personer på intensiv, heraf 8 personer i respirator. Billedet er fra en nat i december 2020, hvor patienter på intensivafdelingen for coronapatienter på Bispebjerg Hospital bliver tilset. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det samlede antal indlagte stiger med 4 til 86 personer i mandagens opgørelse fra SSI. Der er fortsat 12 personer på intensiv, heraf 8 personer i respirator. Billedet er fra en nat i december 2020, hvor patienter på intensivafdelingen for coronapatienter på Bispebjerg Hospital bliver tilset. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret yderligere 380 tilfælde af coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet blandt 28.151 PCR-test, som er den, hvor man podes i svælget. Dermed var det 1,35 procent af prøverne, der var positive for coronasmitte.

Og det er fint i tråd med tallene fra de seneste uger, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Det er meget stabilt, siger han.

Siden starten af september har antallet af dagligt smittede været under 600.

Det samlede antal indlagte stiger i mandagens opgørelse med 4 til 86 personer. Der er fortsat 12 personer med coronavirus, der er indlagt på intensivafdelinger, og af dem får otte personer hjælp til at trække vejret af en respirator.

Antallet af coronapatienter på danske hospitaler har ikke været over 100 siden 17. september.

Annonce:

Når der bliver indlagt patienter på Aalborg Universitetshospital, bliver de podet for coronavirus, fortæller Henrik Nielsen.

Og man godt kan tælle med i statistikken som indlagt med coronavirus, selv om man reelt er indlagt på grund af andre problemer. Men det er ifølge overlægen sjældent tilfældet på Aalborg Universitetshospital.

- De, vi har indlagt for øjeblikket, er indlagt på grund af en coronainfektion, siger Henrik Nielsen.

Han vurderer, at der måske allerede i løbet af oktober vil komme en stigning i smittetallene, i takt med at vi kommer længere ind i efteråret og nærmere vinter.

- Vi er mere tæt på hinanden, og vi er mere indenfor. Så længe virus cirkulerer, så kan det medføre, at vi får flere smittede, end vi ser i dag, siger overlægen.

Der er et ny coronarelateret dødsfald i mandagens opgørelse.

1435 borgere har det seneste døgn enten fået første eller andet stik med en vaccine mod covid-19.

Annonce:

Det betyder, at 76 procent af danskerne har påbegyndt deres vaccinationsforløb, mens 74,6 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

I alt 81.939 borgere har fået første revaccination - også kaldt tredje stik. Det er 1,4 procent af befolkningen.

På nuværende tidspunkt er det personer, der bor på plejehjem, personer med svært nedsat immunforsvar og personer på 85 år og derover, der tilbydes et tredje stik.

FAKTA: 4,3 millioner er færdigvaccinerede

I alt 2536 personer har fået et stik med en vaccine mod covid-19 i løbet af det seneste døgn. Af dem er 1063 blevet færdigvaccineret.

Dermed er 74,6 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til cirka 4,38 millioner - færdigvaccinerede mod covid-19.

Desuden er 81.939 borgere blevet revaccineret. Det er det, der også kaldes et tredje stik.

Sådan går det med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

Plejehjemsbeboere, borgere med særlig nedsat immunforsvar og borgere, der er 85 år eller derover, kan få et tredje stik.

I denne gruppe har 81.939 fået første revaccination. Det svarer til 1,4 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.563.805 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,7 procent af målgruppen. 1.558.905 - svarende til 96,4 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 265.219 personer (93,8 procent).

Færdigvaccinerede: 263.987 (93,3 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 321.227 (92,4).

Færdigvaccinerede: 319.271 (91,8).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 308.581 (90,9).

Færdigvaccinerede: 306.030 (90,1).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 531.571 (87,1).

Færdigvaccinerede: 522.004 (85,5).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 531.803 (81,1).

Færdigvaccinerede: 516.960 (78,9).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 507.789 (75,7).

Færdigvaccinerede: 488.313 (72,8).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 253.103 (73,5).

Færdigvaccinerede: 241.492 (70,1).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år.

Påbegyndt: 171.724 (63,1).

Færdigvaccinerede: 159.406 (58,5).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: