395 sendt hjem - tre smittede

En skole i Hillerød har sendt knap 400 hjem efter lille udbrud af smitte

Tre elever er testet positive på Grønnevang Skole i Hillerød. Man har derfor valgt at sende hele 8. årgang og deres lærere hjem, skriver Hillerød Kommune på deres hjemmeside.

'De hjemsendte elever må ikke komme i skole igen, før de enten har en negativ test eller har været hjemme i syv dage uden symptomer. Når skolen vælger at sende hele årgangen hjem, er det ud fra et forsigtighedsprincip, fordi der er fag, der går på tværs af klasserne,' står der på hjemmesiden.

Ifølge TV2 Lorry drejer det sig om cirka 350 elever og 45 medarbejdere. Eleverne bliver fjernundervist fra onsdag morgen.

Det samme sker på rigtig mange skoler rundt i landet.

1 kommentar
Vis kommentarer