4.000.000.000: Ekstra Bladet når utrolig milepæl

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen takker og uddeler særlige gaver til læserne efter en bemærkelsesværdig rekord

Poul Madsen siger tak til Ekstra Bladets læsere.

Flere og flere læsere kommer til hvert eneste år, og de læser flere og flere artikler. Det har ikke været anderledes i år, hvor Ekstra Bladets læsere netop har krydset en utrolig milepæl.

For kort tid siden ramte ekstrabladet.dk sidevisning nummer 4.000.000.000 i 2018.

Ekstra Bladets chefredaktør skriver i den anledning et åbent brev til de mange, mange læsere:

 

Kære læser

Tak, fordi du klikkede forbi ekstrabladet.dk. Du er bestemt ikke den eneste. Hver dag er du sammen med mere end en million danskere, og I er heldigvis rigtigt glade for det indhold, vi tilbyder.

Netop nu har I passeret en magisk grænse: Fire milliarder gange i år har I læst en artikel på ekstrabladet.dk. Hele ni nuller med et firtal foran. 4.000.000.000.

Vi er ydmyge og vil anstrenge os for at give dig endnu bedre sport, underholdning, afsløringer og breaking news resten af året og i 2020.

Vores ambition er at være din ven og hjælpe dig til at forstå dit liv bedre, både når du er glad, bange, frustreret, rasende og begejstret. Deltag i debatten, påvirk dit liv gennem ekstrabladet.dk, og skriv også gerne til mig, hvis du bliver sur på os. Jeg svarer på alle mails.

Jeg ved godt, du allerede bruger meget tid hos os, men vi vil så gerne have, at du bliver endnu længere.

Endnu en gang tak, fordi du klikkede forbi.

Vh. Poul Madsen

Chefredaktør, Ekstra Bladet

For at fejre rekorden giver vi alle læsere tre af vores helt særlige historier, som normalt kun er forbeholdt kunder i Ekstra Bladet+. Tre historier fra sport, nyheder og underholdning, som giver et indblik i, hvilket indhold man som Plus-kunde dagligt har adgang til. I dagens anledning er de gratis for alle.

Vil du være Plus-kunde, kan du købe adgang her

Tak og god fornøjelse.

271 kommentarer
Vis kommentarer