40 års aldersforskel: Vi dyrker stadig god sex

Edna er 83 og Simon er 44 - men efter 14 års ægteskab opfører de sig stadig som et ungt forelsket par

Et skønt ægtepar. 44-årige Simon og 83-årige Edna, der stadig dyrker god sex efter 14 års ægteskab.  (Foto: Ritzau Scanpix)
Et skønt ægtepar. 44-årige Simon og 83-årige Edna, der stadig dyrker god sex efter 14 års ægteskab. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 83-årige Edna Martin og hendes 40 år yngre ægtemand Simon melder nu ud efter 14 års ægteskab, at de stadig er lykkeligt forelsket i hinanden, selv om de ofte bliver mødt med stor forundring og skjulte blikke, når de hånd i hånd bevæger sig rundt på gaderne i deres hjemby Weston-super-Mare i Sommerset i England.

Edna på 83 år forklarer uden forbehold, at hun stadig i fulde drag nyder sit sex-liv med sin 40 år yngre 'toyboy', den 44-årige Martin, der aldrig nogensinde havde været i seng med en kvinde, da han for mere end fjorten år siden mødte sin store kærlighed Edna.

Det skriver flere medier heriblandt Metro og Yahoo

Parret stod i øvrigt allerede frem i år 2014 i et tv-program på ITV, hvor de fortalte om deres store kærlighed på trods af den usædvanlige alderforskel.

Ednas yngste søn, 57-årige Russell er faktisk 13-år ældre end sin stedfar Simon, mens hans storesøster, 59-årige Lorraine er 15 år ældre end sin stedfar.

Edna og Simon kæler her frækt med hinanden på et billede taget i 2009. SWNS)
Edna og Simon kæler her frækt med hinanden på et billede taget i 2009. SWNS)
 

Ægteparret afslører, at de stadig hver aften sidder og kæler med hinanden i sofaen, som nyforelskede unge mennesker, selv om det er 14 år siden, at de blev gift.

- Vi dyrker stadig god sex i soveværelset, som andre par, der er forelskede i hinanden. Og når vi går rundt i byen, stopper vi ofte op for at give hinanden et stort dejligt kys, siger Edna og tilføjer:

- Jeg har aldrig tænkt over vores store aldersforskel, når vi bevæger os rundt i byen. Jeg kysser Simon i nakken og tager på hans baller i supermarkedet. Og han river i bagsiden af min brystholder, når vi står i kø. Vi gør bare, hvad andre forelskede par kunne finde på, forklarer Edna, der før sit ægteskab med Simon var gift i 37 år med en anden mand..

Edna og Simon elsker at kysse hinanden. Og det gør de rigtig ofte. (Foto: SWNS)
Edna og Simon elsker at kysse hinanden. Og det gør de rigtig ofte. (Foto: SWNS)
  

Edna og Simon mødte i øvrigt hinanden, fordi de begge interesserer sig meget for orgelspil. Simon bliver selv i sit lokalområde betragtet som en ganske dygtig orgelspiller.

- Vi kom i de samme kredse på grund af vores interesse for orgelspil. Mine veninder blev ved med at tale om en lille sjov mand ved navn Simon Martin. Og på et tidspunkt blev jeg introduceret til ham. Efter en høflig samtale kyssede jeg ham på kinden. Så omfavnede han mig dybt. Og i det sekund tænkte jeg: Ham vil jeg ikke give slip på, forklarere Edna og tilføjer:

- Så udvekslede vi telefonnumre og ringede til hinanden i timevis. Og da vi endelig flyttede sammen, spillede han og sang hver aften sangen 'Goodnight Sweetheart' på sit elektriske orgel. Og jeg græd hver gang af glæde, fortæller Edna.

1 af 3 Edna og Simon kæler her frækt med hinanden på et billede taget i 2009. SWNS)
2 af 3 Edna og Simon elsker at kysse hinanden. Og det gør de rigtig ofte. (Foto: SWNS)
3 af 3 Et skønt ægtepar. 44-årige Simon og 83-årige Edna, der stadig dyrker god sex efter 14 års ægteskab. (Foto: Ritzau Scanpix)
99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere