4199 nye smittetilfælde med coronavirus

Antallet af indlagte med corona stiger til 444. Det er en fordobling i antallet af indlagte på fire uger

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Følg Samfund

Det seneste døgn er der 4199 personer i Danmark, der har fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag.

Det er det højeste antal smittede siden den 18. december sidste år. Her blev 4508 konstateret smittet på et døgn, hvilket er det højeste antal hidtil under epidemien.

Kasper Karmark Iversen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital, konstaterer, at situationen er bekymrende.

- Vi har rigtig mange smittede, og det er klart, at det giver nogle bekymringer, i forhold til om vi har styr på situationen, eller om det vil fortsætte med at stige, siger han.

De 4199 smittetilfælde er fundet i 164.596 PCR-prøver. Det er den test, hvor man bliver podet i halsen.

Det vil sige, 2,55 procent af prøverne har været coronapositive det seneste døgn.

Der er desuden foretaget 154.158 lyntest. De er grundet usikkerhed med testresultaterne ikke medregnet i opgørelsen over smittede.

I løbet af de seneste fire uger er antallet af indlagte fordoblet.

På hospitalerne er der tirsdag indlagt 444 personer med corona. Det er seks flere end dagen før, og det højeste antal siden februar.

Imens er 85 nye personer blevet indlagt med coronavirus siden mandag.

Når det samlede antal indlagte ikke er steget mere det seneste døgn, skyldes det, at der også er coronasmittede, som er blevet udskrevet.

De mange coronapatienter kan mærkes på hospitalerne, hvor der dog endnu ikke er lige så mange indlagt, som det før har været tilfældet.

- Vi har væsentligt færre indlagte, end vi havde i december og januar under den store bølge, siger Kasper Karmark Iversen.

- Men det er så også en anden situation, fordi vi er i en situation, hvor vi har massiv sygeplejemangel og nedlukning af senge.

- Så det er klart, at hele systemet er lidt mere udfordret, siger han.

Af de 444 indlagte kræver 49 personer intensiv behandling, mens 22 af dem har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator.

Der er yderligere fire coronarelaterede dødsfald. Dermed er det samlede antal dødsfald under epidemien nu 2820.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter