Annonce:
Annonce:

43 buschauffører sendt hjem efter smitteudbrud

Busserne kører uregelmæssigt i Aarhus onsdag aften, da mange chauffører er sendt hjem til test og i isolation

25 chauffører sendt hjem fra arbejde efter smitteudbrud blandt kollegerne i Midttrafik i Aarhus. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
25 chauffører sendt hjem fra arbejde efter smitteudbrud blandt kollegerne i Midttrafik i Aarhus. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Samfund

Fire aarhusianske buschauffører er konstateret smittet med covid-19. Det betyder uregelmæssig drift i bybusserne i Smilets By her til aften, da embedslægen i alt har sendt 43 chauffører hjem til test og selvisolation.

Det oplyser Midttrafik onsdag på sin hjemmeside og på Twitter.

Første melding fra trafikselskabet lød på 25 berørte chauffører, men det tal er altså siden justeret til 43.

Bjarne Larsen, HR- og kvalitetschef hos Busselskabet Aarhus Sporveje, der står for bustrafikken i Aarhus, oplyser til TV2, at de omkring 25 buschauffører er blevet sendt hjem, efter en buschauffør, som var på arbejde tirsdag, onsdag blev testet positiv for coronavirus.

- Så gik vi i gang med at lave en liste over de buschauffører, der havde været i kontakt med den pågældende buschauffør til Styrelsen for Patientsikkerhed. Den liste er på 43 buschauffører, og så må vi se hvor det ender, siger Bjarne Larsen.

Der er det seneste døgn konstateret yderligere 112 bekræftede tilfælde af covid-19 i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut. Af de nye bekræftede smittetilfælde er 42 registreret i Aarhus, der har været hårdt ramt den seneste tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: