44-årig kvinde spist af fem meter lang krokodille

Kvinden var formentlig i gang med at fodre krokodillen, da det gik galt

Her kan du se den fem meter lange og 600 kilo tunge krokodille i al sin vælde.

44-årige Deasy Tuwo fra Indonesien blev torsdag formentlig dræbt af en fem meter lang og 600 kilo tung krokodille, da hun på sin arbejdsplads skulle fodre den gigantiske krokodille, der bliver kaldt Mery.

Det er i hvert fald den teori, som det lokale politi arbejder efter.

Det angivelige angreb fandt sted i byen Minahasa i det nordlige Sulawesi. Den fem meter lange krokodille sprang op af den 2.5 meter høje mur til sin vandgrav og rev kvinden i døden, mens hun fodrede krokodillen.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail, The Sun og MSN og det lokale medie Grid

Den dræbtes søster Norma Tuwo har også på sin Facebook-profil lagt opslag ud fra gerningsstedet samt fra sin søster Deasy Tuwos begravelse.

Den 44-årige indonesiske kvinde var ansat på virksomheden CV Yosiki Laboratory, der er ejet af en japaner. Ifølge myndighederne havde japaneren adskillige eksotiske dyr på sin virksomhed, heriblandt den gigantiske krokodille.

Deasy's kolleger har oplyst, at det ofte var Deasy's job at fodre krokodillen. Og hun blev sidst set i torsdag netop, mens hun var på vej ud til krokodillens vandgrav for at fodre den.

Da Deasy ikke vendte tilbage samme dag, tog hendes kolleger ud for at tjekke krokodillens vandgrav dagen efter. Her fandt de straks kropsdele fra Deasy, der flød rundt i vandet. Kollegerne tilkaldte med det samme politiet, der efterfølgende bekræftede, at den 44-årige Deasy formentlig var blevet dræbt af krokodillen. Den indonesiske kvinde havde blandt andet fået revet begge sine arme af. Og politiet fandt dele af Deasy's krop i gabet på krokodillen.

Her ses den fem meter lange og 600 kilo tunge krokodille i baggrunden bag politiafspærringen. (Foto: Privatfoto)
Her ses den fem meter lange og 600 kilo tunge krokodille i baggrunden bag politiafspærringen. (Foto: Privatfoto)
 

Den afdøde Deasy Tuwo's kollega Erling Rumengan har fortalt følgende til medierne omkring den grusomme oplevelse:

- Vi var nysgerrige og ville undersøge krokodillens vandgrav og her fik vi øje på dele af Deasy's krop, der flød rundt i vandet. Vi var bange for at røre ved ligdelene og ringede derfor straks til politistationen i Tombarini, fortæller Rumengan og tilføjer:

- Det er muligt at krokodillen er hoppet op og har revet Deasy ned i vandgraven. Og krokodillen har angiveligt ikke spist hele Deasy's krop, fordi den i forvejen var mæt, lyder den makabre udtalelse fra kollegaen Rumengan.

Her til morgen rykkede 25 personer bestående af dyre-eksperter, politi og militærfolk ud for at bedøve den store krokodille Mery og flytte den over til et vildtreservat, hvor blandt andet krokodillens maveindhold skal undersøges af eksperter. Indfangningen af krokodillen tog adskillige timer, og myndighederne måtte bedøve den gigantiske krokodille adskillige gange, fordi den sprællede helt vildt, hver gang myndighederne forsøgte at binde den.

Krokodillen har angiveligt hoppet op af den 2,5 meter høje mur og har trukket Deasy Tuwo ned i vandgraven. (Foto: Privatfoto)
Krokodillen har angiveligt hoppet op af den 2,5 meter høje mur og har trukket Deasy Tuwo ned i vandgraven. (Foto: Privatfoto)
 

Herunder ses billeder af begravelsen af den 44-årige Deasy Tuwo lagt ud af hendes søster Norma.

 

1 af 4 
2 af 4 Her ses den fem meter lange og 600 kilo tunge krokodille i baggrunden bag politiafspærringen. (Foto: Privatfoto)
3 af 4 Krokodillen har angiveligt hoppet op af den 2,5 meter høje mur og har trukket Deasy Tuwo ned i vandgraven. (Foto: Privatfoto)
4 af 4 
155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere