45 mia. kr for løsladelse af Saudi-prins

Myndighederne i Saudi Arabien kræver tårnhøj kaution for at slippe prins løs

Den 62-årige prins Al-Waleed er Saudi Arabien rigeste mand. Foto: AP
Den 62-årige prins Al-Waleed er Saudi Arabien rigeste mand. Foto: AP

Selv for Saudi Arabiens rigeste mand er seks milliarder dollars eller ca. 45 milliarder kroner trods alt en slat penge.

Og det er, hvad de saudiske myndigheder kræver som garanti, hvis den 62-årige prins al-Waleed bin Talal vil ud af sit luksusfængsel. Manden, som kaldes Mellemøstens svar på den kendte amerikanske finansmand Warren Buffett, skal erlægge det store beløb for at komme ud af sin husarrest på Ritz-Carlton Hotellet i hovedstaden Riyadh, skriver Wall Street Journal.

Se også: Arresteret prins har købt sig fri for en formue

Prinsen blev sammen med 200 andre kongelige, forretningsfolk og tidligere statsrådgivere fængslet i november som led i landets bestræbelser på at komme den omfattende korruption til livs.

Det er landets nye kronprins - den 32-årige Mohammed bin Salman, der står i spidsen for anti-korruptions-kampagnen, og han går virkelig til stålet.

Fængslingen af prins Al-Waleed bin Talal kom som som en overraskelse, idet han elelrs har været anset som en af den nye kronprins' støtter. Foto: AP
Fængslingen af prins Al-Waleed bin Talal kom som som en overraskelse, idet han elelrs har været anset som en af den nye kronprins' støtter. Foto: AP
 

Myndighederne mener, at der er svindlet for godt 100 mia. dollars, og de kræver, at de fængslede skal betale uhyre summer tilbage til staten. I alt er flere end 1700 konti blevet indefrosset.

Prins al-Waleed er medejer i hotelkæderne Four Seasons og Accor samt det saudiske flyselskab Flynas. Hertil kommer, at han har anparter i Twitter og Euro Disney.

Ifølge Financial Times er han fortsat også medejer af Citibank, men formentlig er ejerandelen under tre procent.

At kronprinsen ønsker at rydde op synes åbenbart, men andre er i lighed med Prins al-Waleed fået ophævet deres husarrest mod betragtelige kautioner.

Se også: Saudi-Arabiens milliardstore privatiseringsbølge snegler sig afsted

Prins al-Waleeds formue anslås ifølge Forbes til at være god for 18,7 milliarder dollars, og han styrer sit imperium igennem selskabet Kingdom Holding Company.

Wall Street Journals kilder mener at vide, at Prins al-Waleed ikke pt. er indstillet på at købe sig fri, idet han mener, at det vil være ensbetydende med at kende sig skyldig i de anklager, som har fået ham fængslet. I stedet forlyder det, at han forhandler med de saudiske myndigheder om at afgive en stor del af ejerskabet til Kingsom Holding Company - et selskab med en markedsværdi på ca. 8,7 milliarder dollars.

Se også: Saudi-Arabiens kronprins truer terrorister med udslettelse

Det forlyder endvidere, at prins al-Waleed er anklaget for hvidvaskning, bestikkelse og afpresning, men endnu er der ikke rejst nogen for officiel sigtelse.

Den saudiske kronprins har kæmpe planer om at modernisere det stærkt konservative saudiske samfund - blandt andet skal kvinder køre bil - lige som det vil blive tilladt at åbne biografer.

Samtidig skal dele af Saudi Arabiens oliegigant, Saudi Aramco, børsnoteres, mener kronprinsen, og de midler, der frigøres, skal bruges til at omstille landets voldsomt olieafhængige økonomi.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen