450.000 færre doser i april fra Johnson & Johnson

De første vacciner fra Johnson & Johnson ankommer til Danmark i tredje uge af april, viser ny vaccinekalender

Få et overblik over, hvor langt vi er med vaccinerne i Danmark her.

Der kommer cirka 450.000 færre vaccinedoser fra Johnson & Johnson i april end forventet.

Det viser en ny vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen.

Første sending bliver på 19.500 doser i tredje uge af april. Ugen efter kommer der ligeledes 19.500 doser fra den amerikanske medicinalvirksomhed.

Vaccinen fra Johnson & Johnson bliver den fjerde vaccine brugt i EU, og modsat de tre andre kræver den blot ét stik.

Den har vist sig at være 67 procent effektiv til forebyggelse af covid-19.

Det er den vaccine, som EU har forhåndskøbt flest doser af. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere over otte millioner personer med Johnson & Johnson-vaccinen.

Den opdaterede kalender viser desuden, at alle danskere over 16 år nu forventes at være blevet tilbudt vaccination i uge 30 i juli. I seneste kalender var det uge 29.

Samtidig har Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, torsdag oplyst på et pressemøde om AstraZeneca-vaccinen, at den fortsat vil være sat i bero de næste tre uger.

Skulle det ende med, at den ikke tages i brug igen, vil det skubbe slutdatoen for tilbudt vaccination til uge 32 i august.

Det viser en alternativ vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen, hvis AstraZeneca tages ud af vaccineprogrammet.

Det drejer sig om lidt over 300.000 færre vaccinedoser til brug i maj og juni, hvis AstraZeneca fjernes helt, viser kalenderens prognoser.

Suspenderingen af vaccinen fra AstraZeneca skyldes, at myndighederne har brug for mere tid til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper blandt vaccinerede.

I første omgang var suspenderingen på to uger, der sluttede torsdag.

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge?

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.