- 46.000.000.000.000 på en lille virus

Ifølge direktør for Centers for Disease Control and Prevention Robert Redfield, har coronavirus tvunget USA i knæ. Samtidig beder han om flere penge

Anthony Fauci tager sig til hovedet under mødet. Foto: Sarah Silbiger/Reuters/Ritzau Scanpix
Anthony Fauci tager sig til hovedet under mødet. Foto: Sarah Silbiger/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at tackle denne virus, men realiteten er, at den har tvunget vores nation i knæ.

Sådan lyder vurderingen fra direktør for Centers for Disease Control and Prevention Robert Redfield på en høring i Washington med repræsentanter for Trump-lejren.

Samtidig opfordrer han politikerne og i særdeleshed Donald Trump til at give dem flere midler til at tackle coronavirus, der nu har ramt mere end 2,3 millioner amerikanere, mens over 121.000 har mistet livet.

- Vi kommer nok til at bruge syv trillioner amerikanske dollars (omkring 46.000.000.000.000 eller 46 billioner danske kroner red.) på en lille virus, siger han.

Derudover peger han på, at der i lang tid er blevet underinvesteret i sundhedssystemet kernefunktioner både på et statsligt og et føderalt niveau.

Robert Redfield. Foto: Sarah Silbiger/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Robert Redfield. Foto: Sarah Silbiger/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
 

Bekymrende niveau
Meldingen fra Robert Redfield kommer i kølvandet på den amerikanske topsundhedsrådgiver Anthony Fauci melding om 'foruroligende stigning'.

- I flere dele af landet ser vi foruroligende stigninger i smittetallet, som skyldes flere forskellige faktorer, siger Fauci, der er direktør for Det Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme.

Især i delstaterne Florida, Texas og Arizona, hvor der ikke tidligere har været stor smittespredning, er nu hårdere ramt, og generelt har 25 delstater tirsdag lokal tid højere smittetal end i sidste uge.

- For nogle dage siden var der 30.000 nye smittede (på én dag, red.). Det bekymrer mig meget. De næste par uger bliver kritiske i forhold til at håndtere smittestigningerne i Texas, Florida, Arizona og andre delstater, siger Anthony Fauci.

121.217 er døde med virusset, og 647.548 er raskmeldte.

Imens Fauci og co. havde møde i Washington var Donald Trump på besøg ved den mexicanske grænse. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Imens Fauci og co. havde møde i Washington var Donald Trump på besøg ved den mexicanske grænse. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
 

212 kommentarer
Vis kommentarer