Den australske rigmand Jonathan Hallinan er død.
Han døde af kræft, 47 år gammel.
Det skriver flere medier, heriblandt australske news.com og Daily Mail.
Milliardæren havde kæmpet mod kræften i to år og var igennem en knoglemarvstransplantation i 2021.
Tre dage før sin død fik han en skidt melding fra lægen.
'Hans læge fortalte ham, at med en bakterie, brystinfektion, over 39 i feber og generel utilpashed fra sygdommen i hans krop, ville han ikke gennemføre det lægemiddelforsøg, han gik efter,' skriver hans hustru på Instagram.
Da han sov ind, var han omringet af sine børn og ægtefælle gennem fire måneder.
'Det var et stort privilegium at være hans kone og at have elsket ham og blande hans familie med min egen,' lyder det i opslaget.
Ifølge The Australians liste over landets 250 rigeste havde onathan Hallinan i 2019 en formue på 866 millioner dollars, svarende til knap 4 milliarder danske kroner.
Han grundlagde virksomheden BPM Corp i 1995, som gør sig inden for ejendomsudvikling.