47-årig mand forlovet med 24-årig: 'Sexen er bare bedre'

Jason Smith er ikke bleg for at sige, at den kvalitet han først og fremmest gik efter, var en ung alder

Jason er meget glad for sin unge brud, der ikke presser ham, som han mener ældre kvinder gør. Foto: Jam Press
Jason er meget glad for sin unge brud, der ikke presser ham, som han mener ældre kvinder gør. Foto: Jam Press

Den 47-årige amerikanske mand Jason Smith lægger ikke fingre i mellem, når han fortæller om, hvorfor han valgte sin partner 24-årige Azarel Smith.

For ham handlede det nemlig om, at han ledte efter en ung partner, fordi sexen ville være bedre, og han ikke skulle føle sig presset til ægteskab og børn.

Det fortæller han til Jam Press, der deler parrets historie.

Parret begyndte at ses, da Azarel var 18 år gammel. Foto: Jam Press
Parret begyndte at ses, da Azarel var 18 år gammel. Foto: Jam Press

De to mødte hinanden online, da Azarel kun var 18 år gammel. Hun holdt i starten forholdet skjult for sine forældre, fordi de ikke måtte vide, at hun så en ældre mand.

Parret datede frem og tilbage de første par år, men seks år inde i bekendtskabet besluttede Jason, at han ville fri til sin unge kæreste.

Det blev heldigvis et stort ja.

Jason, der har været gift en gang før, var meget ærlig omkring, hvorfor han gik efter en ung kvinde.

- At være sammen med en ung pige er spændende. Hun introducerer mig til nye eventyr, sange og sprog. Hun er meget mere åben, når det kommer til verden, og hun har selvfølgelig en bedre krop. Hun har gjort mig til en meget glad mand. Hun støtter mig, og det er noget, jeg manglede, da jeg var single.

Azarel har ifølge Jason en måde at holde ham fokuseret og gøre ham glad.

Ud over at være kærester er parret også bedste venner. Foto: Jam Press
Ud over at være kærester er parret også bedste venner. Foto: Jam Press

Plus den åbenlyse bonus, som han ikke er bly for at påpege.

- Jeg tænkte også meget på, at vores sexliv ville være bedre. Hun har bare en bedre krop end kvinder, der er på min egen alder, som jeg har været sammen med. Og det gør jo tingene en del sjovere.

Selvom det fysiske fyldte meget for Jason valgte parret faktisk at lade være med at have sex de første par år i forholdet. Det var Azarels ønske.

- Vi holdt os fra sex de første år. Jason respekterede mine ønsker og behandlede mig som en dame. Selvom vi ikke havde sex, var han rigtig sød og respektfuld.

Nu er parret blevet gift, men om de vil stifte familie er endnu uvist. Foto: Jam press
Nu er parret blevet gift, men om de vil stifte familie er endnu uvist. Foto: Jam press

Ud over det fysiske var Jason også glad for at være sammen med en, der ikke pressede ham til en familie.

- Jeg ledte efter et forhold, hvor der ikke var den slags forventninger.

Parret oplever dog udfordringer med aldersforskellen.

Specielt venner og familie har haft svært ved det.

- Nogle af mine venner synes, jeg er den heldigste i verden, og andre kan slet ikke forstå det.

166 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere