5-årig pige bildræbt: Nu kræver forældre erstatning af Apple

Forældrene holder Apple ansvarlig for, at selskabet aldrig har installeret en allerede udviklet teknik, som forhindrer at man kan bruge FaceTime, mens man kører bil

Moriah Modisette omkom, da hendes forældres bil blev påkørt bagfra på motorvejen nord for Dallas. Privatfoto
Moriah Modisette omkom, da hendes forældres bil blev påkørt bagfra på motorvejen nord for Dallas. Privatfoto

Et forældrepar fra Texas i USA har rejst en meget principiel erstatningssag mod Apple efter at parrets femårige datter blev dræbt under en bilulykke den 24. december 2014.

Moriah Modisette omkom, da hendes forældres bil blev påkørt bagfra på motorvejen nord for Dallas.

Faderen havde stoppet sin bil på grund af tæt trafik, da bilen bag dem bragede op i dem med 105 km/t.

Føreren af den bagfra kommende bil, 22-årige Garrett Wilhelm, var uopmærksom, fordi han havde travlt med at bruge Apples FaceTime app.

Fader hårdt kvæstet
Moriah døde efter ulykken på hospitalet og hendes far James Modisette pådrog sig alvorlige kvæstelser.

Ifølge den amerikanske tv-station KTLA 5 risikerer den 22-årige ulykkesbilist at blive tiltalt for manddrab. Betjente fandt efter dødsulykken hans iPhone 6 kørende med FaceTime.

22-årige Garrett Wilhelm, var uopmærksom, fordi han havde travlt med at bruge Apples FaceTime app. Foto: Politiet
22-årige Garrett Wilhelm, var uopmærksom, fordi han havde travlt med at bruge Apples FaceTime app. Foto: Politiet
 

Men også Apple har netop fået en sag på halsen.

Den dræbte piges forældre holder nemlig Apple ansvarlig for, at milliard-koncernen aldrig har installeret en allerede udviklet teknik, der gør det muligt at forhindre brugen af FaceTime i en bil, som bevæger sig.

Teknikken - som netop skal sikre en sikker afvikling af trafikken - er fuldt udviklet og har været klar til brug siden 2008. Den er sågar blevet patenteret - men er som sagt aldrig lagt i mobiltelefonerne.

Uddrag af retsdokumenterne
Uddrag af retsdokumenterne
 

Af selve sagsanlægget fremgår, at forældrene vil holde Apple ansvarlige for, at selskabet aldrig implementerede teknikken og for at selskabet heller ikke advarede mod at bruge FaceTime under bilkørsel.

Ingen omsorg for sikkerheden
- Apple Inc. har ikke udvist passende omsorg med hensyn til sikkerheden og har dermed været medvirkende til, at Garrett Wilhelm brugte FaceTime mens han kørte bil. Dette bevirkede, at han blev uopmærksom i forhold til trafikken foran ham, hedder det blandt andet i sagsanlægget.

Det er uklart, hvor meget forældrene kræver i erstatning af Apple. Men i følge rets-dokumenter kræver forældrene erstatning for blandt andet tabet af deres datter samt de fysiske og psykiske skader, som den alvorlige ulykke medførte.

Apple har ikke besvaret henvendelser fra amerikansk presse om sagen.

194 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere