50 unge danskere i karantæne i Malta

Omkring 50 danskere i alderen 15-16 år er i coronakarantæne i Malta

50 danskere på 15-16 år er i karantæne på et hotel i Malta.

De er rejst på sprogrejse med selskabet EF Sprogrejser, men efter ankomst er en ansat hos EF Sprogrejser blevet testet positiv med corona, og derfor er hele holdet nu i karantæne.

EF Sprogrejser bekræfter over for Ekstra Bladet, at en af deres ansatte er blevet smittet og at man følger vejledningen fra de danske og maltesiske sundhedsmyndigheder.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Udenrigsministeriet i Danmark.

De skriver i et skriftligt svar, at 'Udenrigsministeriet er bekendt med, at en gruppe unge fra EF sprogrejser befinder sig på Malta'.

Ministeriet skriver desuden, at ambassaden i Rom er i kontakt med EF Sprogrejser. Derudover kan Udenrigsministeriet ikke sige mere, da de har tavshedspligt i personsager.

Ekstra Bladet har desuden været i kontakt med EF's hovedkontor i Zürich, der er i gang med at undersøge sagen. De er endnu ikke vendt tilbage.

107 kommentarer
Vis kommentarer