51-årig mor: Min partners penis blev snittet op af mit implantat - så blev jeg single

- Det har ødelagt mit liv. Det gjorde min skede dødelig og tvang mig til et liv i cølibat. Det kunne have slået mig ihjel, siger Theresa, der nu overvejer at sagsøge hospitalet

51-årige Theresa Bartram er på udkig efter en advokat, som hun har råd til at betale, så hun kan lægge sag an mod hospitalet, som ifølge hende har ødelagt hendes liv. Foto: Ritzau Scanpix
51-årige Theresa Bartram er på udkig efter en advokat, som hun har råd til at betale, så hun kan lægge sag an mod hospitalet, som ifølge hende har ødelagt hendes liv. Foto: Ritzau Scanpix

Theresa Bartram fra britiske Brighton havde ikke dyrket sex i syv år, siden hun efter en fødsel begyndte at lide af stressinkontinens og som følge deraf manglede selvtillid i soveværelset.

Derfor fik hun i 2007 opereret en såkaldt TVT-slynge (Tensionfree Vaginal Tape) ind gennem slimhinden i skeden, og efter det kunne hun lade vandet uden problemer og fik igen et normalt sexliv.

Indtil i 2010, hvor det gik helt galt. Under et samleje blev spidsen af Theresa Bartrams partners penis næsten skåret af.

- Det var som om, den havde fået tænder, fortæller hun.

- Hans penis var helt rød og sprøjtede med blod. Der var en stor rød plet, der bredte sig mellem os på lagnet, sagde Theresa Bartram sidste år til The Sun.

Kæresten skred
Den 51-årige kvinde er en ud af flere tusinde britiske kvinder, som ifølge blandt andre Daily Mail har oplevet voldsomme problemer med TVT-slynger. Flere er ifølge avisen blevet efterladt på randen af selvmord, mens andre er havnet i kørestol som følge af komplikationer med det indopererede tape.

Et par måneder efter den voldsomme episode blev Theresa Bartram forladt af sin kæreste, men hendes problemer stoppede langt fra der.

- Jeg var voldsomt hævet og så ud som om, jeg var gravid i ottende måned – så jeg tog på skadestuen, men de sagde, jeg havde det fint og bad mig tage hjem, beretter den britiske kvinde.

De næste fem et halvt år blev et sandt mareridt for Theresa Bartram, der besøgte den ene læge efter den anden. De fortalte hende alle sammen, at de troede, smerterne kun eksisterede oppe i hendes eget hoved. Det samme gjorde hendes familie.

Til sidst fik hun en recept på antipsykotisk medicin.

Sivede med grønt puds
Endelig, i 2015, hvor hendes nedre regioner begyndte at lugte og sive med grønt puds, besøgte Theresa Bartram en gynækolog, som gav et andet svar end de andre. Det var TVT-slyngen, der havde skåret sig igennem hendes skedevæg.

Det tog tre timer i en meget smertefuld operation at få fjernet slyngen, og efterfølgende tog det fem måneder, før såret var helet. Theresa Bartram har siden da udviklet allergi for fem forskellige typer antibiotika, og fortæller, at hun nu har fået PTSD (Posttraumatisk Stress Syndrom, red.). Operationen har desuden efterladt hende med inkontinens, en følelsesløs skede og konstante smerter.

- Det har ødelagt mit liv. Det gjorde min skede dødelig og tvang mig til et liv i cølibat. Det kunne have slået mig ihjel. Jeg er glad for, at slyngen er væk, men det har efterladt min krop og min vagina i totalt kaos, siger Theresa Bartram, der nu overvejer at sagsøge hospitalet, der satte TVT-slyngen op i første omgang.

Ikke grund til stor bekymring i Danmark
Sagerne om TVT-slyngerne begyndte for alvor at rulle i flere lande efter en amerikansk kvinde sidste september fik tilkendt, hvad der svarer til 352 millioner danske kroner i erstatning, da det viste sig, at hendes operation var blevet foretaget uden først at have været testet.

Marianne Glavind-Kristensen, overlæge på Urogynækologisk Klinik på Aarhus Universitets Hospital, er bekendt med den ophedede debat omkring TVT-slynger i flere lande. I Danmark, fortæller hun til Ekstra Bladet, var der en stor debat om det samme i 2012, hvorefter godkendelsesproceduren er blevet strammet grundigt op.

- Det, der er lidt specielt ved de her slynger, er, at den ligesom kan komme til at stikke ud af slimhinden i skeden, så der nærmest bliver lidt sårdannelse. Og det kan give smerter ved samleje, både for kvinden, men selvfølgelig også for hendes partner. Det er der en risiko for, og det kan behandles, hvilket vi også gør, hvis det sker. Ofte kan patienten helbredes ved en lille operation, siger Marianne Glavind-Kristensen til Ekstra Bladet.

Hun fortæller, at nogle af slyngerne har været lavet af noget materiale, som på en eller anden måde er blevet afstødt af kroppen. Men de slynger, vi bruger herhjemme nu, er både mere velkontrolleret og mere velafprøvet, så ifølge overlægen er der ikke stor grund til bekymring herhjemme.

- Slyngerne kan også sidde sådan, at der kommer noget stramning, som kan give smerter. Så den kan altså give anledning til smerter, og det skal folk også vide, inden de bliver opereret, siger hun, og tilføjer, at der desuden, som ved alle operationer, er risiko for, at der kommer komplikationer. Men i forhold til de indgreb, man før 1996 foretog for at behandle stressinkontinens blandt kvinder, er det en mindre og knap så risikofyldt operation.

I England estimeres det, at omkring 100.000 kvinder har fået foretaget indgrebet mod stressinkontinens, siden det blev introduceret i midten af 1990’erne. I januar 2018 igangsatte man ifølge The Guardian en undersøgelse for at nå frem til det eksakte omfang.

Intim-operation mod inkontinens ødelagde Julies liv - nu kan hun ikke have sex med sin mand.

Fakta om TVT-operation

 

Operationen er aktuel hos personer, som er generet af ufrivillig vandladning ved hoste.

Operationen er som regel vellykket hos 85-90 % af patienterne, når det gælder stressinkontinens.

Indgrebet udføres i lokal eller fuld bedøvelse.

Slimhinden i skeden åbnes 2 cm under urinrøret.

Et flettet såkaldt Prolenekunststofbånd føres med en nål på begge sider af urinrøret og op bag skambenet.

Båndet strammes passende.

Snittet i slimhinden syes med en tråd, som forsvinder af sig selv.

Kilde: Sundhed.dk

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere