51 corona-dødsfald i Sverige det seneste døgn

I alt 51 personer smittet med coronavirus er det senest døgn afgået ved døden i Sverige

333 personer smittet med coronavirus har nu mistet livet i Sverige, og det er en stigning på 51 personer siden i går.

Det oplyser Folhälsyndighet på sin daglige pressekonference, skriver det svenske medie Aftonbladet.

Det er særligt området omkring hovedstaden Stockholm, der er hårdt ramt af coronavirussen, og i alt er 6078 personer konstateret smittet i Sverige, hvilket ifølge mediet er en stigning på 612 personer de seneste 24 timer.

En del af de smittede får behov for behandling på intensivafdelinger, for eksempel i form af at blive lagt i respirator. 363 personer er på nuværende tidspunkt indlagt på en intensivafdeling på et svensk sygehus.

Knap dobbelt så mange
Sverige er geografisk langt større end Danmark, ligesom Sverige har omkring dobbelt så mange indbyggere som Danmark.

Sverige har lige over 10 millioner indbyggere, og tager man højde for indbyggertallet, så er cirka 32 personer pr. en million indbyggere i skrivende stund afgået ved døden i Sverige, mens knap 24 personer pr. en million indbyggere i Danmark er omkommet.

64 kommentarer
Vis kommentarer