523 nye bekræftede smittetilfælde med coronavirus

Antallet af indlagte falder med ni til 238

Der er registreret 523 nye smittetilfælde med coronavirus. Det viser tal fra SSI.

Antallet af indlagte falder med ni til 238, mens to personer med coronavirus er døde.

Smittetallet er kommet på baggrund af 143.149 prøver - 6595 er førsteganstestede.

Positivprocenten er dermed på 0,36.

Derudover er der fundet 111 tilfælde i 33.454 lyntest.

Af de indlagte er 47 på intensiv, mens 28 er i respirator.

Tallene er positiv læsning
Onsdagens smittetal er positiv læsning inden genåbningen, vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor på klinisk institut ved Aarhus Universitet.

- Det er helt klart positivt. Det viser, vi stadig har kontrol over situationen. I lyset af at B117 nu fylder totredjedele af de smittede, er det gode tal, mener han.

Der er bekræftet yderligere 523 smittede med covid-19, hvilket er på niveau med den seneste måned, og antallet af indlagte fortsætter ned.