543 læger står frem i erklæring mod sexisme

Der råbes nu også op om sexisme blandt læger

De mere end 500 læger skriver under på, at sexisme er en del af hverdagen på både danske hospitaler, klinikker og universiteter. Foto: Shutterstock
De mere end 500 læger skriver under på, at sexisme er en del af hverdagen på både danske hospitaler, klinikker og universiteter. Foto: Shutterstock

Over 500 læger har sat deres underskrift på en erklæring. De kræver et opgør mod sexisme blandt lægerne.

Det skriver TV2.

'Det er tid til at gøre op med et system, hvor yngre læger og studerende ikke kan sige fra over for sexisme, magtmisbrug og grænseoverskridende opførsel, fordi de frygter for karrieren', står der i erklæringen, som der helt præcist er 543 læger, der har skrevet under på indtil videre.

- Det er vigtigt, at vi får gang i den her debat. Og hver af underskrifterne er en anerkendelse af, at det her problem eksisterer, og at det ikke er noget, der skal accepteres, siger læge og initiativtager til underskriftsindsamlingen, Frederikke Kjerulff Madsen, til TV2.

Tidligere er kvinder i flere andre brancher stået frem. Heriblandt mediebranchen og blandt politikere.

Og nu er det altså lægernes tur til at sige 'det sker også hos os'.

De mere end 500 læger skriver under på, at sexisme er en del af hverdagen på både danske hospitaler, klinikker og universiteter.

390 kommentarer
Vis kommentarer