Annonce:
Annonce:

550 nye boliger vækker vrede: Hold de rige væk!

Et større boligbyggeri skal bygges i Fiskerhavnen i Sydhavnen i hovedstaden. Beboere i og omkring området frygter for fremtiden. Vi er færdige, lyder det

Peter Riis har boet i Fiskerhavnen i 26 år. Nu skal der bygges et større boligbyggeri. Foto: Jonas Olufson
Peter Riis har boet i Fiskerhavnen i 26 år. Nu skal der bygges et større boligbyggeri. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Samfund

550 lejligheder.

Så mange boliger skal bygges på Stejlepladsen ved Fiskerhavn i Sydhavnen i København.

De lokale beboere frygter for deres fremtiden. Hvad skal der ske med dem?

En storby har brug for en slum
Traskende igennem det høje græs til duften af fiskernes seneste ålefangst viser Peter Riis Stejlepladsen frem. Det er her, det kommende boligbyggeri skal bygges.

- Alt, hvad der er grønt herude, bliver fjernet. Det bliver en ny udgave af Sluseholmen, fortæller Peter Riis. Han har boet i Fiskerhavnen i 26 år.

Peter Riis er 70 år gammel. Han har i 17 år været kasserer for Pladsforeningen Vej 10, som holder til på Fiskerhavnen. Foto: Jonas Olufson
Peter Riis er 70 år gammel. Han har i 17 år været kasserer for Pladsforeningen Vej 10, som holder til på Fiskerhavnen. Foto: Jonas Olufson

Peter Riis mener, at det kommende boligbyggeri særligt går ud over de lokale beboere i havnen. Mange af dem har boet her det meste af deres liv, og de har behov for natur, fred og ro, lyder det.

Annonce:

- Alle de gamle gutter herude forsvinder. De ser barske ud, men de er nogle sarte planter. De smutter på deres Puch Maxier og forlader havnen. Så kommer der en ny generation, som bygger modebutikker og caféer over det hele. Sådan skal det ikke være, siger han.

Peter kan ikke se noget positivt ved det kommende boligbyggeri. Det ødelægger havnens miljø og sjæl, synes han. Man skal derimod se havnen som et unikt sted, hvor folk kan bygge deres eget hjem, værksteder og nyde livet.

- Det kunne blive et fantastisk rummeligt sted. Lad os invitere indvandrere og flygtninge herud. Lad os skabe noget sammen. Det kunne være sjovt, fortæller Peter Riis.

- En storby har brug for slum til at leve i. Hold de rige væk. Dette er Sydhavnen. Alt er selvgroende her, uddyber han.

På billedet viser Peter Riis hvor tæt det nye boligbyggeri muligvis skal stå. Foto: Jonas Olufson
På billedet viser Peter Riis hvor tæt det nye boligbyggeri muligvis skal stå. Foto: Jonas Olufson

Kun to en halv meter fra andelsforeningen i Fiskerhavnen skal det nye boligbyggeri angiveligt stå. Peter Riis håber ikke, at man bliver klemt inde.

Beboere i og omkring Fiskerhavnen er meget utilfredse med det kommende boligbyggeri. Foto: Jonas Olufson
Beboere i og omkring Fiskerhavnen er meget utilfredse med det kommende boligbyggeri. Foto: Jonas Olufson

Jeg er ligeså gammel som skibene
Helge Ramussen har boet de sidste 10 år i havnen. Han mener, at Københavns miljø bliver kværket af de mange nye boligbyggerier.

Annonce:

- Jeg tror, at det kommer til at påvirke os meget alvorligt. Naturen forsvinder. Der kommer trafik og masser af mennesker herud, siger Helge.

Han tror ikke, at det bliver pænt, at der skal bygges 550 nye boliger.

-  Vi bliver kvalt. Der bliver lagt låg på os. Folks meninger bliver ikke taget højtideligt, fortæller Helge Ramussen.

- Altså, hvad bliver det næste? siger han.

Helge Rasmussen er 79 år og pensionist. Han fortæller, at han er lige ligeså gammel som mange af skibene i havnene. Foto: Jonas Olufson
Helge Rasmussen er 79 år og pensionist. Han fortæller, at han er lige ligeså gammel som mange af skibene i havnene. Foto: Jonas Olufson

Måske er det godt for Sydhavnen
Clement Gregersen har boet i Fiskerhavnen i et halv år. Han kommer selv fra landet og har altid boet nær en skov. Han er glad for at bo i Sydhaven. Her kan man både få natur og være tæt på byen.

- Måske er det godt for Sydhavnen, at der kommer flere mennesker til. Det er trods alt en gammel losseplads. Men det er også et dejligt område, siger Clement.

- Det er dog ærgerligt for havnens sjæl og det kreative miljø. Men København er en by i udvikling, så det kan jo ske, siger han.

Clement Gregersen ser havnen som et åndehul for mennesker, der elsker naturen. Det er et unikt sted.

Clement Gregersen er 25 år, og er bager på Østerbro. Foto: Jonas Olufson
Clement Gregersen er 25 år, og er bager på Østerbro. Foto: Jonas Olufson

Annonce:

Vi er færdige her
Vincent Flemming er kunstner.

Han købte sit hus i havnen for 18 år siden. Det er desværre for ham på lejet grund, og hans kontrakt udløber i 2020.

- Vi kan ikke flytte ind i en anden lejlighed. Vi har så mange billeder, der ikke er plads til. De dyre superlejligheder er ikke til at betale. Hele mit liv er jeg smidt ud af mine hjem, fordi der kommer folk med penge og bygger det om, siger Vincent, som bor sammen med sin kone og barn.

- Vi er færdige her. Vi får ikke lov til at blive her, siger Vincent Flemming.

Vincent Flemming er 70 år gammel. Han har været kunstner hele sit liv. Foto: Jonas Olufson
Vincent Flemming er 70 år gammel. Han har været kunstner hele sit liv. Foto: Jonas Olufson
 

Vi tager hensyn
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns borgerrepræsentation, Jonas Bjørn Jensen, kan godt forstå de lokale beboeres bekymringer.

- Jeg kan godt forstå deres bekymringer. Vi har derfor skrevet i aftalen, at vi skal gøre alt for bevare det maritime miljø i havnen, siger Jonas Bjørn Jensen.

Annonce:

Det er kun Stejlepladsen, der bliver lavet om til et boligområde. Man bevarer stadig Sydhavstippen.

- Man skal have et miljø, der er specielt og unikt, men vi skal også skabe boligerne til de mange mennesker, som har svært ved at finde tag over hovedet, siger han.

-  Jeg tror, at alle mennesker i København kender nogen, som har svært ved at finde bolig, og det skal vi tage dybt alvorligt, hvis København skal være en by for alle, fortæller Jonas Bjørn Jensen.

Det kommende boligbyggeri skal skabe billigere boliger for boligsøgende.

- De mindre og billige lejligheder skal koste op til 5000 kroner om måneden og de større familielejligheder op til 10.000-12.000 kroner om måneden.

Man forventer at begynde at bygge boligerne om tre-fire år.

Boligbyggeriet

I oktober 2016 bliver byggeplanerne for 2.500 boliger på Amager Fælled offentliggjort. Men projektet mødte stor kritik. Den lille del af fælleden, Strandengen, er nemlig fyldt med sjældne planter, padder og insekter.

August 2017 holder Københavns overborgmester Frank Jensen fast i, at der skal bygges på Strandegnen. Selv om der er en voksende modstand.

En stor protestfestival i september bliver afholdt for at bevare Amager Fælled.

Frank Jensen melder senere ud, at der ikke skal bygges på Strandengen alligevel, efter at Konservative og Venstre hopper fra.

April 2018 kommer Københavns Kommune med række bud på, hvor der kan bygges i stedet.

Frank Jensen gør det klart, at der ikke kan findes en løsning, som helt friholder Amager Fælled.

September 2018 bliver det afgjort, at 2000 boliger skal bygges på Amager Fælled. 550 boliger skal bygges ved Stejleplads ved Fiskerhavnen i Sydhavnen.

 

Kilde: Danmarks Radio

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: