6-årige Bridger udråbt til 'verdensmester' af internationalt bokseforbund

En seksårig dreng er blevet udråbt til helt, efter at han reddede sin lillesøster fra en bidsk hund. Nu har han modtaget et VM-bælte i boksning

Der måtte 90 sting til for at lappe Bridger Walker sammen igen, efter han reddede sin søster fra en hund. Foto: Jam Press
Der måtte 90 sting til for at lappe Bridger Walker sammen igen, efter han reddede sin søster fra en hund. Foto: Jam Press

Seksårige Bridger Walker fra Wyoming i USA er blevet udråbt til 'verdensmester' af det internationale bokseforbund 'World Boxing Council'.

Det oplyser forbundet på Twitter.

'OG DEN NYE WBC VERDENSMESTER, Bridger 'Den modigste mand på Jorden' Walker,' skriver forbundet over et billede af Bridger Walker, som holder et dertilhørende æresbælte.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Også drengens tante har skrevet om den store gave på sin Instagram-profil, som hun har dedikeret til at handle om Bridger og hans søster.

'Det er sandt. Bridger er blevet gjort til æres-verdensmester af WBC. De fortalte mig, at de ville sende et bælte, men jeg vidste ikke, at det var DÉT bælte,' skriver hun.

Skambidt i ansigtet
Hyldesten kommer, efter at Bridger Walker 9. juli blev skambidt i ansigtet, mens han reddede sin lillesøster fra en aggressiv schæferhund ved at stille sig mellem søsteren og hunden.

Han måtte efterfølgende undergå en to timer lang operation, hvor han blev syet sammen med 90 sting.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Bridger Walker har det efter omstændighederne godt og er meget rørt over alle gaverne og hilsnerne, han modtager i disse dage. Foto: Jam Press
Bridger Walker har det efter omstændighederne godt og er meget rørt over alle gaverne og hilsnerne, han modtager i disse dage. Foto: Jam Press
 

Historien om Bridger Walkers heltegerning er gået viralt, og kendisser har stået i kø for at overøse ham med hilsner og generøse gaver, heriblandt skuespilleren Chris Evans, som har foræret Bridger et autentisk Captain America-skjold.

Også kollegaen Robert Downey Jr. har lovet, at han vil planlægge noget helt specielt i forbindelse med drengens næste fødselsdag.

Især Bridger Walkers begrundelse for at stille sig mellem den aggressive hund og sin lillesøster har rørt mange.

- Hvis nogen skulle dø, tænkte jeg, at det skulle være mig, sagde den seksårige nemlig, da han blev spurgt ind til sin heltegerning.

Se også: Får vild gave efter heltegerning

Se også: Seksårige Bridger redder lillesøster fra bidsk hund

Her ses Bridger Walker sammen med sin lillesøster. Foto: Jam Press
Her ses Bridger Walker sammen med sin lillesøster. Foto: Jam Press
 

52 kommentarer
Vis kommentarer