600 danskere leder efter græsk gadehund

Hundredevis af danskere leder lige nu efter  Rafiq, der netop er kommet til Danmark efter at have levet som gadehund i Grækenland

Forsvundne Rafiq ligner en Doberman og har muligvis også lidt mynde i sig.
Forsvundne Rafiq ligner en Doberman og har muligvis også lidt mynde i sig.

For få uger siden fik Rafiq et nyt hjem efter at have levet en kummerlig tilværelse som gadehund i Grækenland. Her blev han oprindeligt fundet i et kloakrør, hvor han havde levet sammen med sine mindre søskende, som han havde taget sig af. Gennem foreningen Græske Hunde fik Kirstine Bang og hendes kæreste Claus Nielsen tilbudt at 'adoptere' Rafiq, da de havde en græsk hund i forvejen.

Men glæden ved deres nye hund blev kort, for i torsdags hoppede Rafiq over Kirstine og Claus' hegn i Slangerup og har siden da været forsvundet. Til gengæld har hundredevis af danskere ledt efter Rafiq, primært koordineret gennem Facebook-gruppen Find RAFIQ.

Kirstine krydser alle sine fingre for, at hun og Claus snart bliver genforenet med Rafiq:

- Han er godheden selv, og efter han blev fundet i kloakrøret, boede han på et internat, hvor han tog sig af de andre hunde. Han er rolig og god til at få andre til at have det godt, siger hun.

Se også: Mirjas hund kan ikke gø: Nu er den forsvundet

Facebook-gruppen Find RAFIQ har knap 700 medlemmer og ifølge Kirstine Bang har alle i Ballerup, Måløv og Smørum hørt om den forsvundne hund.

- Vi har mødt massiv opbakning og er så taknemmelige. Folk har taget fri fra arbejde for at lede og flere er kommet fra Sverige, Jylland, Holbæk og Lolland-Falster. Vi bliver ringet op kl. 4 om natten, fordi folk leder efter ham døgnet rundt. Vi kom også ind på en benzintank, hvor de talte om Rafiq, siger Kirstine.

Se også: Hvalp genforenet med familie efter Facebook-efterlysning

Hun og Claus får mange tips om folk, der har set Rafiq, og flere har sagt, at han halter. Kirstine tror også, at flytningen fra internatet i Grækenland, der lå på et fredsommeligt sted i bjergene til Storkøbenhavn har været voldsom for Rafiq:

- Han er forskrækket, fordi han ikke er vant til huse, biler og mennesker. Derfor er det så hjerteskærende at denne hund, som er så god til at hjælpe andre, nu løber rundt herude, siger hun.

En af dem der leder efter Rafiq er fra organisationen Missing People og er kommet fra Sverige. Det er ifølge Kirstine Bang første gang nogensinde, at organisationen, der normalt leder efter mennesker, leder efter en hund.

Se også: Forsvundne Mollys ejer: 'Jeg tror, de har slået den ihjel'

Onsdag formiddag finder eftersøgningen sted i området omkring Restaurant Kongemosen i Ballerup, hvor Rafiq skulle være blevet set i nat. Hvis man finder Rafiq, har Kirstine følgende ønske:

- Man skal blive ved ham, hvis man ser ham. Sætte sig ved siden af ham eller holde ham - men ikke jagte ham. Kald på ham for at få ham til at komme over til én.

Hun er også optimistisk omkring situationen:

- Alle siger, at han kommer hjem. Det kan ikke være rigtigt, at så god og rar en hund ikke får lov til at have det godt. Vi har haft ham i en uge, og der var gode tegn på, at han var begyndt at virke tryg, siger Kirstine.

Rafiq er sort og ligner en Doberman med et strejf at noget mynde. Hvis man ser ham, kan man kontakte Kirstine på 29929976 eller Claus på 26710638. Der udloves desuden en dusør på 5.000 kr. til den, der finder Rafiq - penge, der blev samlet ind på én dag via Rafiqs mange danske venner.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere