600 flyafgange aflyst: Her kan din ferie være ødelagt

KUK I REJSEPLANEN: Tusindvis af danskere kan blive ramt af spanske lufthavnsmedarbejderes trusler om at strejke og dermed lamme flytrafikken

Personale fra blandt andre Ryanair varsler strejker i flere spanske lufthavne, og det kan ramme tusindvis af danske turister på vej til Spanien. Den nye spanske regering har meldt ud, at den vil forbedre vilkårene for arbejdstagere inden for turistsektoren, der er tynget af dårlige arbejdsforhold og lavt lønniveau. Men det er ikke ensbetydende med, at de varslede strejker kan undgås.
 Foto All Over Press
Personale fra blandt andre Ryanair varsler strejker i flere spanske lufthavne, og det kan ramme tusindvis af danske turister på vej til Spanien. Den nye spanske regering har meldt ud, at den vil forbedre vilkårene for arbejdstagere inden for turistsektoren, der er tynget af dårlige arbejdsforhold og lavt lønniveau. Men det er ikke ensbetydende med, at de varslede strejker kan undgås. Foto All Over Press

Danske turister på vej på sommerferie i Spanien, Belgien og Portugal risikerer forsinkelser og aflysninger. I hvert fald hvis man har booket billet med flyselskabet Ryanair.

Ryanairs personale har nemlig i flere lande kaldt til 48-timers strejke den 25. og 26. juli.

Det betyder, at 600 flyafgange er aflyst, og at 100.000 passagerer skal se sig om efter en anden løsning.

Samtidig har det spanske luftfartsselskab Iberias personale i Barcelona også varslet sommerstrejker den 27. og 28. juli og igen den 3. og 4. august.

Hvis de spanske fagforeninger ikke bliver enige med arbejdsgiverne meget snart, nedlægger over 60.000 medarbejdere fra forskellige faggrupper arbejdet midt i højsæsonen. Dette kan medføre omfattende forsinkelser og aflysninger, da de involverede lufthavnsmedarbejdere står for rengøring af fly, håndtering af bagage, boarding og assistance til passagerer, der er udfordret på fysikken eller har handicap.

Det skriver netmediet Spanienidag.

Forhandlingerne har stået på i over to år, hvor arbejdsgiverne har ignoreret krav om højere løn, tillæg, overarbejde og forfremmelsesmuligheder.

De mulige gener for turister i spanske lufthavne - heriblandt tusindvis af danskere - kan ikke komme på et værre tidspunkt. Det spanske Industri- og Turistministerium anslår nemlig, at 2.3 procent flere internationale turister holder ferie i Spanien i perioden mellem juli og september. Det betyder, at i nærheden af 30.4 millioner turister vil besøge Spanien i sommerperioden.

Garanti: ingen aflysninger for danskere

Rejseambassadør hos Bravo Tours, Stig Elling, ryster dog ikke på hænderne over strejketruslen fra Spanien, hvortil cirka 100.000 danske charterturister vil komme i skolernes sommerferie.

- Det er langt fra første gang, vi oplever dette. Spanierne og grækerne truer med strejker næsten hvert år, og det plejer at gå i sig selv igen, siger Stig Elling til Ekstra Bladet.

Trods det varme, solrige danske sommervejr oplever charterbranchen ifølge Stig Elling (billedet) ikke nogen nedgang i antallet af solgte rejser til sydens sol. - Vi har cirka 100.000 charterrejser tilbage at sælge denne sommer, og der bliver rift om dem. Samtidig har vi ikke været nødt til at sætte priserne ned i forhold til i fjor, siger Stig Elling til Ekstra Bladet. Privatfoto
Trods det varme, solrige danske sommervejr oplever charterbranchen ifølge Stig Elling (billedet) ikke nogen nedgang i antallet af solgte rejser til sydens sol. - Vi har cirka 100.000 charterrejser tilbage at sælge denne sommer, og der bliver rift om dem. Samtidig har vi ikke været nødt til at sætte priserne ned i forhold til i fjor, siger Stig Elling til Ekstra Bladet. Privatfoto
 

Han tør samtidig godt garantere, at samtlige danske charterturister kan regne med, at deres ferierejse til Spanien gennemføres.

- Folk skal ikke være bekymrede. Skulle truslerne endelig udmønte sig i strejker eller arbejdsnedlæggelser, kan det måske betyde forsinkelser for nogen, men der bliver ikke aflyst en eneste rejse, understreger Stig Elling.

Cirka tre millioner danskere holder ferie i skolernes sommerferie-periode fra slutningen af juni til midten af august, og Spanien er danskernes absolut foretrukne ferieland. Ifølge Danmarks Statistik er 14-16 procent af samtlige danske ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger gået til Spanien i de seneste år.

Over 1.1 millioner danske turister besøger hvert år Spanien, og de seneste år er landet blevet endnu mere populært – blandt andet fordi uro i Tyrkiet og Nordafrika får mange til at kigge efter alternative feriemål.

Verdens næststørste turistland

Således oplevede Spanien i 2017 en fremgang i turismen på ni procent. Godt 82 millioner turister besøgte i 2017 landet med 46.5 millioner indbyggere – og det på trods af de politiske uroligheder i Barcelona og Katalonien, som mange mente ville påvirke turisternes lyst til at tage på ferie i Spanien.

Det viser tal fra FN´s turistorganisation UNWTO.

Ifølge UNWTO er Katalonien den mest populære turistregion i Spanien med flere internationale besøgende end både Mallorca, Madrid og Middelhavs-kysterne længere sydpå på den iberiske halvø.

Der er for mange turister i Barcelona og på Mallorca, mener nogle lokale grupper, som tidligere har taget voldsomme metoder i brug for at vise deres utilfredshed. Gruppen
Der er for mange turister i Barcelona og på Mallorca, mener nogle lokale grupper, som tidligere har taget voldsomme metoder i brug for at vise deres utilfredshed. Gruppen "Arran" har både angrebet turistbusser i Barcelona og saboteret lejecykler i den catalanske storby. På Mallorca, hvorfra billedet her er taget i Port d´Andratx, har aktivisterne kastet røgbomber på stranden i Palma og demonstreret med bannere. Foto All Over Press
 

I alt lagde udenlandske turister 87 milliarder USD (godt 541 mia. kroner) i spanske pengekasser i 2017.

Spanien overgås dog af sit naboland mod nord. Knap 89 millioner turister besøgte Frankrig i 2017. Det er over seks millioner flere end i 2016, hvor lysten til Frankrig var påvirket af risikoen for terrorangreb.

USA blev i 2017 fortrængt fra den prestigefyldte position som verdens næststørste turistland af Spanien. Det skete blandt andet, fordi amerikanerne måtte registrere en nedgang i antallet af turister i de første fem måneder af Donald Trumps regeringstid.

 

1 af 4 Stranden ved Arenal på populære Mallorca mærker som så mange andre spanske turistattraktioner, at landet oplever et boom i turismen i disse år. Der er cirka én million fastboende på Mallorca. Foto All Over Press
2 af 4 Lystbådehavnen ved Port de Soller på Mallorca i aftenskumringen. Middelhavsperlen er en af de mest populære rejsedestinationer i Spanien - og i verden i det hele taget. Denne sommer kan Mallorca forvente over 10 millioner turister. Siden 2010 er antallet af turister på Mallorca steget med cirka 70 procent, fremgår det af oplysninger fra statistikkontoret for øgruppen Balearerne, hvor Mallorca er den største ø. Foto All Over Press
3 af 4 En gadecafé i den gamle bydel af Mijas ved Costa del Sol. Et billede, som mange danske turister gerne vil se i virkeligheden, når de besøger Spanien. Foto Alamy Stock Photo
4 af 4 Personale fra blandt andre Ryanair varsler strejker i flere spanske lufthavne, og det kan ramme tusindvis af danske turister på vej til Spanien. Den nye spanske regering har meldt ud, at den vil forbedre vilkårene for arbejdstagere inden for turistsektoren, der er tynget af dårlige arbejdsforhold og lavt lønniveau. Men det er ikke ensbetydende med, at de varslede strejker kan undgås. Foto All Over Press
69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere