6324 nye smittede i Danmark

Smittetallet er rekordhøjt

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på dagens coronatal her.
Følg Samfund

Der er tirsdag konstateret 6324 nye coronasmittede.

Det er ny rekord for antal smittede på et døgn i Danmark på noget tidspunkt under epidemien.

Ni personer er døde, mens indlæggelsestallet falder med tre, viser tal fra SSI.

Samtidig er kontakttallet også steget, så det nu ligger på 1,1 i stedet for 1,0. Det betyder, at epidemien er i vækst.

De positive test er fundet blandt 186.244 prøver. Det betyder, at positivprocenten ligger på 3,4.

Klokken 16 tirsdag afholder en række sundhedsmyndigheder pressemøde, hvor de vil gøre status over epidemien i Danmark lige nu.

Antal indlagte falder
Selv om det er bekymrende, at antallet af smittede er så højt, er det vigtigt at huske, at det primært er børn og så voksne mellem 20-50 år, som bliver smittet, og de bliver ikke lige så syge.

Det forklarer Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det vigtigste at kigge på er indlæggelsestallene, og de er ikke steget på samme måde som antallet af smittede. Det er, fordi de aldersgrupper, der bliver smittet nu, heldigvis sjældent er indlæggelseskrævende.

- Men det er en stor smittebyrde, der er ude i samfundet i øjeblikket, siger hun.

Antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 3 til 465 tirsdag. Det har været nogenlunde stabilt siden slutningen af november, hvilket skyldes, at så mange er vaccinerede, fortæller Åse Bengård Andersen.

Dog mener hun fortsat, at der er en bekymrende udvikling på hospitalerne.

- Her i Region Hovedstaden er vi pressede og mødes jævnligt og diskuterer pladssituationen for at kunne følge med i, hvordan epidemien udvikler sig, siger hun.

Der er yderligere sket ni coronarelaterede dødsfald.

Mette Frederiksen sagde tidligere tirsdag, at der kan komme flere restriktioner på grund af omikron.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.