64 personer fundet døde i container i Mozambique

De formodede migranter kom fra Etiopien. Det er endnu uvist, hvor de var på vej hen

64 formodede migranter er tirsdag fundet døde i en container i Mozambique.

Det oplyser en anonym hospitalskilde til nyhedsbureauet AFP.

Lastbilen var på vej fra Malawi, da den blev stoppet på en bro i den nordvestlige provins Tete. Det er endnu uvist, hvor den var på vej hen.

- Kun 14 har overlevet, siger kilden, der ikke ønsker sit navn frem.

De menes at være kommet fra nabolandet Malawi, siger hospitalskilden.

Blev kvalt
- Dødsårsagen menes at være kvælning.

Ofrene blev fundet i en blå container, som lastbilen transporterede. Det viser fotos, som AFP har set.

Mozambique er transitland for mange afrikanske migranter, der søger mod Sydafrika.

Ikke kun migranter fra Sydafrikas nabolande, såsom Lesotho og Zimbabwe, søger mod det mere industrialiserede og rige land. Mange kommer fra lande, der ligger langt væk, såsom Etiopien.

91 kommentarer
Vis kommentarer