645 konstateret smittet med covid-19

Antallet af indlagte er steget en smule siden torsdag

I løbet af det seneste døgn er 645 personer konstateret smittet med covid-19 i Danmark.

Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Tallet inkluderer både de offentlige pcr-tests samt private pcr- samt kviktests.

Der er foretaget i alt 232.659 prøver. Det svarer til en smitteprocent på 0,27, hvilket er en smule under de seneste dage.

Det seneste døgn er 30 personer blevet indlagt på hospitalet. Samlet set er antallet af indlagte steget med tre personer, så der nu er 225 indlagte. Antallet på intensiv er dog faldet med seks, så der nu er 38 på intensiv og 23 i respirator.

Yderligere tre smittede har mistet livet.

Siden torsdag har yderligere 4857 personer påbegyndt deres vaccination. 7976 personer har fået deres andet vaccinationsstik. Henholdsvis 9,9 procent og fire procent af landets befolkning har påbegyndt og færdiggjort vaccinationen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------