65 personer døde med coronavirus i Danmark

Antallet af døde med covid-19 er atter steget

65 personer, der er konstateret smittet med coronavirus, er afgået ved døden.

Det fremgår af den nyeste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen lørdag klokken 13.30.

Det er en stigning på 13 personer siden tallet fredag, der lød på 52 personer.

Det er uvist, om de 65 er døde som følge af sygdommen eller ej, men der er i alle tilfælde tale om dødsfald, der er registreret indenfor 60 dage efter vedkommende fik påvist en infektion med covid-19.

Tidligere lørdag blev antallet af smittede og indlagte også opdateret. I alt 459 personer er indlagt, og af dem er 121 indlagt på intensivafdeling, heraf 104 i respirator.

Samfund 121 personer i intensiv coronabehandling i Danmark