6500 på et døgn: Kroatien siger stop til flere flygtninge

6500 flygtninge er rejst ind i Kroatien i løbet af et døgn, og landet kan ikke modtage flere, siger minister

Flygtninge på vej til Europa, grænsen mellem Serbien og Ungarn. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Flygtninge på vej til Europa, grænsen mellem Serbien og Ungarn. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

Ungarns hegn og tåregas mod flygtninge virker. Nu strømmer folk til Kroatien.

Kampklædt kroatisk politi kæmper med at kontrollere den store menneskemængde, der er strømmet ind i Kroatien fra Serbien, og nu siger landets regering nu, at den ikke kan tage imod flere flygtninge og migranter.

Kroatien vil give flygtninge lov at tage til modtagecentre omkring hovedstaden, Zagreb, siger indenrigsminister Ranko Ostojic. Men han tilføjer, at de, der ikke søger asyl, vil blive betragtet som illegale immigranter.

Hør interviewet med Ekstra Bladets journalist Mette Pedersen, som er i området lige nu.

Ifølge ministeren er 6500 mennesker rejst ind i Kroatien i løbet af de seneste 24 timer.

- Kroatien er ikke i stand til at modtage flere mennesker, siger Ostojic på et pressemøde i byen Tovarnik, der ligger ved Kroatiens østlige grænse til Serbien.

- Da vi sagde, at vi havde forberedt korridorer, mente vi korridorer fra Tovarnik til Zagreb, tilføjer han og antyder dermed, at Kroatien ikke vil lade migranterne passere videre nordpå mod Slovenien.

Se også: Støt flygtninge hos DR og TV2: Så mange mio. går til showet

Efter Ungarn har færdiggjort grænsehegnet mod Serbien og sat en stor politistyrke ind mod de flygtninge og migranter, der forsøger at komme ind i EU, er det ventet, at strømmen af mennesker i stedet vil søge gennem Kroatien, som er EU's nyeste medlemsland.

Kroatiens sundhedsminister, Sinisi Varga, vurderer, at 20.000 mennesker vil forsøge at krydse grænsen til Kroatien i de kommende to uger.

Se også: Bulgarien sætter hæren ind mod flygtninge

- Vi vil være konstruktive og samarbejdende, men vores kapacitet er begrænset, siger premierminister Zoran Milanovic ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

70 kommentarer
Vis kommentarer