6629 bekræftet smittet med covid-19

Tirsdag var antallet af nye smittede rekordhøjt, men onsdag topper tallet med 6629 nye smittetilfælde

Det er vigtigt at huske på, at coronasmitten er højst blandt børn, når man ser onsdagens rekordhøje smittetal, mener Henrik Nielsen, som er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: “lafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt at huske på, at coronasmitten er højst blandt børn, når man ser onsdagens rekordhøje smittetal, mener Henrik Nielsen, som er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital. (Arkivfoto). Foto: “lafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Der er registreret 6629 nye tilfælde af coronavirus på et døgn. Tilfældene er fundet blandt 198.223 PCR-prøver.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Onsdagens antal smittede er det højeste fundet på et døgn.

Også tirsdag var smittetallene høje. 6324 nye coronatilfælde blev der registreret.

Positivprocenten, som er andelen af smittede blandt de testede, falder en lille smule fra 3,40 tirsdag til 3,34 onsdag.

Tallet var endnu højere mandag, men SSI oplyste, at man på grund af 'udsving i prøve-flowet og svartid i løbet af weekenden' havde registeret et meget højt tal.

Tallet, som mandag var 7146 smittede, dækkede over, at de nye positive prøver fordelte sig hen over weekenden og ikke bare søndag.

Ifølge Henrik Nielsen, som er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, er det vigtigt at huske på, at coronasmitten er højst blandt børn, når man ser onsdagens rekordhøje smittetal.

- Det er børnene, som bærer smitten, og med den hastighed som corona spreder sig lige nu, vil alle børn blive smittet med corona i løbet af vinteren, siger professoren.

Derfor mener han, at regeringen bør overveje, om det er en god idé at indføre flere restriktioner for børn, da det for mange børnefamilier vil være en fordel at deres barn bliver smittet.

- Man tyndslider børnefamilierne, hvis man vælger at lukke skolerne igen, for børnene skal nok blive smittet. For hvis man har et smittet barn går der 12 uger, før barnet igen skal i isolation, hvis de er nærkontakt.

- Det vil måske være en fordel, at barnet når at blive smittet inden juleaften og dermed ikke tager corona med hjem til bedsteforældrene, siger Henrik Nielsen.

Han pointerer, at børn fra fem år og opefter kan opnå den samme immunitet ved at blive vaccineret.

Onsdag viser data fra SSI desuden, at antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler falder med 4 til 461.

66 af dem er på intensiv. Heraf befinder 38 sig i respirator.

Der er desuden kommet svar på 234.660 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet på grund af usikkerhed.

Der er yderligere registreret syv coronarelaterede dødsfald.

Mens mange borgere testes hver dag, bliver flere også vaccineret. Det seneste døgn har 13.804 personer fået enten det første eller andet stik med en coronavaccine.

Onsdag er 76,2 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens 17,8 procent har fået et tredje stik.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.