7-Eleven lukker i

Detailkæden 7-Eleven ønsker ikke at kommentere på, at den fremover ikke må sælge alkohol efter 22

Selv om 7-Eleven blev specifikt nævnt på dagens pressemøde, lukker kæden i, når det kommer til at kommentere på sagen.

Mette Frederiksen (S) slog fast, at det er slut med at gå i butikken og købe alkohol efter klokken 22, som mange hidtil har gjort, når barene lukkede.

Men butikskæden ønsker ikke at lade sig interviewe, lyder det gennem pr-bureauet Help-pr.

'Jeg har nu hørt fra dem. Det bliver desværre ikke i denne omgang mht. interview, men jeg kan oplyse, at 7-Eleven naturligvis vil efterleve gældende restriktioner og lovgivning på området,' skriver Mikkel Luplau Schmidt, der er ansat af Help-PR, og som er ekstern pressekontakt for kæden.

Mette Frederiksen sagde på dagens pressemøde:

- Fra på mandag forbyder vi alt salg af alkohol efter 22. Det er det tidspunkt, hvor barer og restauranter allerede skal lukke. Derefter kan man ikke gå ned om hjørnet og købe det hos 7/11, sagde Mette Frederiksen.

LIVE

58 kommentarer
Vis kommentarer