70 års adskillelse: Her bliver ungdomskærester genforenet

De havde ikke set hinanden siden 1944, men mødtes igen for nylig. Se deres møde herunder

Se den rørende genforening her. (Video: Nine News Australia)

Gammel kærlighed ruster efter sigende aldrig, og historien her tyder på, at der nok er noget om snakken

Amerikanske Norwood Thomas og engelske Joyce Durrant Morris blev i 1944 kærester i London, hvor Thomas var udstationeret som soldat, men mistede kontakten med hinanden, da Thomas blev sendt til Normandiet kort før krigens afslutning, beretter ABC News.

Siden da stiftede de hver sin familie og fik børn, men efter mere end 70 års adskillelse rejste Thomas for nyligt 17.000 kilometer fra USA til Australien for at se sin ungdoms romance igen.

Sønnerne genforenede dem
Genforeningen af de to aldrende turtelduer blev foranlediget af deres respektive sønner, som fik kontakt til hinanden via internettet og arrangerede mødet.

Joyce Durrant Morris er i dag skilt og bor Australien og Norwood Thomas mistede sin kone for et par år siden, men trods alt der er sket i de 70 mellemliggende år, har de to aldrig glemt deres romance.

- Hun har altid været i udkanten af mine tanker, hvor hun ville dukke op som et behageligt minde. Det viser sig at hun også har tænkt på mig lige siden, fortæller Norwood Thomas til ABC News i forbindelse gensynet.

- Vi kommer til at have 14 vidunderlige dage, siger Joyce Durrant Morris om Norwood Thomas' besøg, hvor de blandt andet har tilbragt Valentinsdag sammen.

Thomas ved ikke helt om hans 'stærke følelser' for Morris kan kaldes kærlighed endnu, men mødet mellem de to vakte uden tvivl et gammel forhold til live.

- Du hun kaldte mig for 'Tommy', det kælenavn hun gav mig, ruskede det op i nogle følelser, der havde været i dvale meget, meget længe, lyder det fra Morris.

Se den rørende genforening i videoen over artiklen.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere