738 coronasmittede er døde på et døgn i Spanien

Spanien har i det seneste døgn registreret 738 nye dødsfald blandt de coronasmittede. Det oplyser det spanske sundhedsministerium onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

I Spanien stiger antallet af coronasmittede døde dag for dag, time for time.

På et døgn er der således registreret 738 nye dødsfald blandt de coronasmittede.

Det oplyser det spanske sundhedsministerium onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dødstallet er steget fra 2696 tirsdag til 3434 onsdag.

I alt er der nu registreret 47.610 coronasmittede i Spanien. Det er en stigning på næsten 8000 i forhold til et døgn tidligere.

Forlod hjælpeløse ældre
Spanien, der har 46 millioner indbyggere, er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af coronapandemien. Især Madrid vejer tungt i smittestatistikken.

Alle landets 46 millioner indbyggere er ramt af udgangsforbud, og i hovedstaden Madrid har man været nødt til at tage en skøjtebane i brug som lighus for at følge med de mange dødsfald.

Ifølge BBC har sundhedspersonale derudover forladt deres arbejde på flere plejehjem og efterladt hjælpeløse beboere til coronadøden.

Det spanske militær og politi er sat ind i kampen mod coronavirus. Her en soldat i beskyttelsesdragt foran det midlertidige lighus, som man har indrettet på skøjtebanen i indkøbscentret Palacio de Hielo. Foto: Pierre-Philippe Macou / Ritzau Scanpix Samfund - 24. mar. 2020 - kl. 11:31 Coronavirus: Spanske ældre ligger døde på plejehjem

Opdateres ...

207 kommentarer
Vis kommentarer