75 år siden befrielsen: Sådan minder besættelsestiden om coronakrisen

Samfundssind og forsamlingsforbud, som vi kender det fra coronakrisen, var også en del af danskernes hverdag under besættelsestiden

Da Danmark blev befriet 4. maj 1945, var der ikke meget, der hed fysisk afstand. Foto: Erik Petersen
Da Danmark blev befriet 4. maj 1945, var der ikke meget, der hed fysisk afstand. Foto: Erik Petersen

Mange får sikkert billeder af lykkelige mennesker, der omfavner hinanden på gaden, ind på nethinden, når de tænker på Danmarks befrielse 4. maj 1945.

I dag - 75 år efter - står Danmark og verden midt i en ny krise med udbredelsen af coronavirussen og nedlukningen af samfundet, men en genåbning efter denne krise vil nok næppe komme til at ligne befrielsesscenerne.

Ekstra Bladet har i anledning af jubilæet spurgt museumsinspektør ved Nationalmuseet Mette Boritz, hvilke forskelle og ligheder hun ser mellem besættelsestiden og coronakrisen.

- Som samfund har vi ikke prøvet noget siden besættelsen, som er så omsiggribende som det, vi oplever nu, siger hun og tilføjer, at selvom det selvfølgelig er to vidt forskellige situationer, er der mange paralleller at drage.

Samfundssind og hamstring
En af de mest tydelige sammenfald mellem coronakrisen og besættelsestiden er ifølge Mette Boritz retorikken om fællesskab og samfundssind.

Ordet samfundssind blev allerede benyttet af den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning i 1939, fortæller hun.

- Han bruger ordet samfundssind i en radiotale 2. september 1939, hvor krigen er brudt ud. Danmark er ikke besat endnu, men Tyskland har invaderet Polen, og så kommer der simpelthen sådan en hamstringsbølge i Danmark. Folk bliver urolige, og så hamstrer de sukker, te og sæbe, siger Mette Boritz.

Da nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark 11. marts, opfordrede hun netop til samfundssind og til ikke at hamstre.

Ifølge Mette Boritz var den udskammende og fællesskabsorienterede retorik med til lynhurtigt at vende stemningen i samfundet, så man pludselig var enige om, at hamstring var usolidarisk og unationalt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'De forsøg, der i dag er set på hamstring, er meningsløse. At hele familier går rundt og opkøber konserves, sukker, te og andre varer er et sygeligt udslag af nervøsitet og lidet ærefuldt for de pågældende,' sagde Stauning i radiotalen 2. september 1939. Foto: Tage Christensen
'De forsøg, der i dag er set på hamstring, er meningsløse. At hele familier går rundt og opkøber konserves, sukker, te og andre varer er et sygeligt udslag af nervøsitet og lidet ærefuldt for de pågældende,' sagde Stauning i radiotalen 2. september 1939. Foto: Tage Christensen

Forsamlingsforbud
Besættelsestiden var ligesom coronakrisen også en tid, hvor flere og uvante forbud blev indført i Danmark, fortæller Mette Boritz.

- Der var også perioder med forsamlingsforbud under besættelsen for eksempel efter 29. august 1943, hvor regeringen går af, og tyskerne indfører undtagelsestilstand. Der indførte man også spærretid og dermed forbud mod at gå ud om aftenen, siger hun.

Tyskerne ville have, at den danske regering skulle indføre dødsstraf, og man truede med, at hvis folk stimlede for tæt sammen, ville de blive skudt. Det ville den danske regering ikke være med til, og de gik af, fortæller Mette Boritz.

Under coronakrisen har vi også set eksempler på forbud mod at samles for tæt, men man må sige, at bødeblokken, som er politiets våben i dag, i høj grad adskiller sig fra truslen om at blive skudt.

Fællessang og fællesskab
En af de ting, der har kendetegnet coronakrisen, har været danskernes evne til at holde sammen hver for sig blandt andet til fællessangsarrangementer.

I besættelsestiden var fællessang også meget brugt, fortæller Mette Boritz.

- Dengang mødtes man fysisk til store stævner i parker og anlæg og sang fælles. Det var høj og lav, ung og gammel, og folk fra alle sociale kår, der mødtes til det såkaldte alsang, hvor de sang nationalsangen, 'I Danmark er jeg født' og andre fædrelandskærlige sange, siger hun.

Også kongehuset samlede danskerne.

- 26. september 1940 fyldte Christian den Tiende 70 år, og det fejrede hele nationen. Der blev udgivet en kongesangbog, som blev husstandsomdelt, og mange købte også en lille kongenål, som man kunne sætte på tøjet for at vise, at man var dansk. Det er en sjov, tilfældig parallel til dronning Margrethes 80-års fødselsdag, som også har været noget, danskerne har fejret sammen og bakket op om, siger Mette Boritz.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Plakaten stammer fra 1940, hvor der blev indført lov om mørklægning efter besættelsen 9. april.
Plakaten stammer fra 1940, hvor der blev indført lov om mørklægning efter besættelsen 9. april.

Fyldte klasselokaler
Herhjemme har det fyldt meget under coronakrisen, at børn skulle passes og undervises hjemmefra. Og da de mindste børn fik lov at vende tilbage efter påske, skulle det foregå med afstand.

Under besættelsen var skolegangen også noget af det, der ændrede sig mest i folks dagligdag.

- Der var mange børn, der i den grad måtte sidde tæt i klasselokalerne, fordi en del tyske soldater blev indkvarteret på skoler. Det betød, at ikke alle børn kunne blive undervist på den skole, de hørte til. Så måtte man sætte flere i klasselokalerne på andre skoler, undervise børnene i hold eller undervise dem hjemmefra, fortæller Mette Boritz.

I København bliver flere børn for tiden passet uvante steder. For eksempel har Tivoli åbnet for børnehavebørnene. Sådan var det også under besættelsestiden.

- Man kunne læse om byer, hvor man skulle i skole på sognegården eller andre steder. Særligt i slutningen af besættelsestiden, hvor man tog imod mange tyske flygtninge og indkvarterede dem på skoler og i forsamlingshuse, fortæller Mette Boritz.

Tænd lys
Når vi mandag fejrer 75-året for Danmarks befrielse, vil mange danskere sikkert sætte lys i vinduerne.

Og opfordringen fra Mette Boritz lyder, at vi tager denne skik videre til også at fejre, når Danmark kan åbne efter coronakrisen.

- Vi kan ikke mødes i gaderne og omfavne hinanden, som man gjorde ved befrielsen, men så kan man stille lys i vinduerne, ligesom mange gør 4. maj, siger hun.

52 kommentarer
Vis kommentarer