75 år siden: Over 100.000 blev dræbt - stemningen i Vesten var euforisk – Ekstra Bladet
Samfund

75 år siden: Over 100.000 blev dræbt - stemningen i Vesten var euforisk

 

På 75-året for atombomben kigger Ekstra Bladet tilbage på de voldsomme billeder og spørger en historie-professor, hvorfor det aldrig skete igen

Den totale ødelæggelse. For 75 år siden i dag 8.15 lokal tid smed USA atombomben over Hiroshima. Op til 80.000 døde på et splitsekund. Omtrent lige så mange døde langsomt i de efterfølgende måneder og år af forbrændinger, hungersnød, følgevirkninger af stråling og forgiftning i den radioaktive ruinby.

Hiroshima blev den første af foreløbig to anvendelser af atomvåben i verdenshistorien. Den anden kom tre dage senere i Nagasaki godt 300 kilometer væk.

- Hiroshima og Nagasaki vil for altid være en påmindelse om, at det er sket, og det kan ske igen, siger professor i historie på Københavns Universitet Poul Villaume til Ekstra Bladet.

- Vi er derhenne teknologisk nu, hvor man ret hurtigt kunne træffe beslutninger, der endte i verdenscivilisationens komplette udslettelse. De gamle nedrustningsaftaler fra 1980'erne er langsomt støvet til og forvitret efter murens fald.

- Atomvåben er noget, mange har. Russerne og amerikanerne har formentlig 6000-7000 brintbomber hver, mens kineserne nok har nogle hundrede. Bomber, som er meget kraftigere end atombomberne fra 1945. Så det er altid en dag, der er værd at huske.

OBS: Artiklen indeholder voldsomme billeder.

Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

'Det er en atombombe. Det er en udnyttelse af universets grundlæggende kraft. Den styrke, hvorfra solen trækker sin magt, er blevet løsnet mod dem, der bragte krig i Fjernøsten'.

Harry S. Truman, 6. august 1945

Udslettelsen af Hiroshima og senere Nagasaki har været en af de mest omdiskuterede hændelser i det 20. århundrede.

- De fleste historikere mener nok i dag, at der var to hovedgrunde til, at præsident Truman gav grønt lys. Den ene var, at man ville sætte et hurtigt og effektivt punktum for krigen i Stillehavet og spare  tusinder af amerikanske liv, som ellers ville kunne ryge ved en decideret invasion, forklarer Villaume.

- Den anden var, at man ville sige til Stalin, som man allerede regnede med blev det største problem, når krigen var afsluttet: 'Se her, hvad vi er i stand til. Så hold jer på måtten.'

Reaktionen i USA og resten af Vesten var euforisk, da nyheden nåede ud. Mens den menneskelige tragedie spredte sig i Japan som giften i grundvandet og uranstråler i luften, var stemningen helt i top herhjemme.

- Der var vild glæde og jubel i USA og i Danmark også. Det hang jo sammen med, at man nu tænkte, der endelig kunne blive sat punktum for mange års krig, fortæller Villaume.

- At der så lige røg en 150.000-200.000 japanere, var ikke noget, man hæftede sig så meget ved.

På aftenen 6. august var det en triumferende præsident Truman, der over for verden kunne annoncere den første brug af sit hemmelige våben. Men ikke alle hemmeligheder kom på bordet.

Der var 345.000 mennesker i storbyen Hiroshima klokken 8.15 den morgen.

Alligevel valgte Truman i talen at annoncere det som et angreb på en 'militærbase', forklarer Villaume.

Og på den måde blev der længe tilbageholdt information om bombens katastrofale følger. De amerikanske specialister, der landede efter Japans kapitulationen, undersøgte virkningerne grundigt. Men hvad de fandt ud af, forblev militære hemmeligheder et godt stykke tid.

- Man var jo selvfølgelig interesseret i at vise, hvor stor en trussel det her våben var. Men man ville jo ikke have, at opinionen vendte sig imod USA. Så man sparede på de makabre detaljer.

 

Japans kapitulation efter fire års krig med USA og endnu flere års voldelig besættelse af store dele af det østlige Asien sluttede ni dage senere, 15. august. En krigserklæring fra Sovjetunionen og endnu en atombombe var faldet på det tidspunkt.

Krigen var slut, USA havde vundet, og i et godt stykke tid var der intet, der var mere cool end atombomben, fortsætter Villaume.

- De første mange år, helt op i 1950'erne, var der i USA og Europa en slags offentlig forelskelse i atombomben. Atombombe-merchandise gik som varmt brød. Man havde atombombe-tyggegummi, atombombe-badedragter, atombombe-lagkager.

- Bomben var alles ven, så længe kun USA havde den. Den beskyttede os mod det onde og ville os alle det godt.

'Now I am become death, the destroyer of worlds.'

J. Robert Oppenheimer, ofte kendt som atombombens far, efter den første vellykkede atomsprængning

Den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer havde i USA's tjeneste samlet den frie verdens førende forskere i et laboratorium i Los Alamos dybt inde i New Mexicos ørken.

En del af holdet var danske Niels Bohr, som blev hevet ind fra sit eksil i Sverige. Siden 1942 arbejdede de intensivt på bomben, som man testede første gang, bare få uger inden den landede i Hiroshima.

Verdens første atomsprængning, den såkaldte Trinity-test, fandt sted så afsides som muligt i Jornada del Muerto-ørkenen 16. juli 1945.

Efter tre år med en hel nations håb på Oppenheimers skuldre lykkedes prøvesprængningen endelig.

Det blev beskrevet af den tilstedeværende Thomas Farrell, hvordan Oppenheimers ansigtsmimik bevægede sig fra det yderste af anspændthed til ophøjet ro, da et øredøvende brag splittede luften ad, mens et blændende lys fra den notoriske paddehattesky viste sig i horisonten.

Bomben gjorde ham til en superstjerne, men forfulgte ham resten af livet.

 

Oppenheimer og en general på Ground Zero efter den første atomsprængning. Foto: Ritzau Scanpix
Oppenheimer og en general på Ground Zero efter den første atomsprængning. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den søgende fysiker forklarede senere, hvordan ordene fra et hinduistisk skrift, han læste i sin fritid, kom gennem hovedet på ham.

'Now I am become death, the destroyer of worlds'.

Ordene blev hurtigt berømte og berygtede.

Skønt han om aftenen 6. august stillede sig foran en jublende skare med hænder foldet triumferende over hovedet, vendte han på en tallerken efter bombningen af Nagasaki tre dage senere. Det blev for meget for forskerens samvittighed.

- I løbet af 1950'erne blev han en af de største stemmer i bevægelsen for nedrustning mellem USA og Sovjetunionen, og han var en af de mest indædte modstandere af den senere videreudvikling, brintbomben.

Oppenheimer røg i årene efter i unåde hos den amerikanske regering, som slog hårdt ned på alle, de mente kunne have kommunistiske sympatier.

Han mistede sin sikkerhedsgodkendelse og blev i 1953 på FBI-direktør J. Edgar Hoovers anbefaling sat uden for indflydelse af præsident Dwight Eisenhower. Den storrygende Oppenheimer døde af lungecancer i 1967, 63 år gammel.

Luftvåbnets raske fyre. Efter den vellykkede test i ørkenen fik bombeflyet Enola Gay mindre end tre uger efter som mission at smide den mest dødbringende bombe i historien.

Pilot Paul Tibbets (i midten) havde fået fartøjet opkaldt efter sin mor dagen inden.

I alt 12 mænd udgjorde mandskabet, der den skyfri sensommermorgen smed den fem tons tunge bombe over Japan. De var lettet fra Nordmarianerne i Stillehavet godt seks timer flyvning fra Hiroshima og smed bomben fra knap 10 kilometers højde.

Bomben sank gennem gennem i luften på 53 sekunder, inden den landede og smadrede 70 procent af Hiroshimas bygninger på et øjeblik. En radius på omkring 1,6 km  udgjorde epicenteret, mens en ildstorm spredte sig ud over yderligere 12 km af byen og raserede det meste liv.

12 timer og 13 minutter efter at have lettet den morgen, landede personalet til stort pressefremmøde, trompet-fanfare og ordensuddeling samme eftermiddag.

Tibbets sagde mange år senere, at Hiroshima ikke havde holdt ham søvnløs en eneste nat.

Udsigt fra Aioi-broen i Hiroshima i 1945 og 2015. Foto: Ritzau Scanpix
Udsigt fra Aioi-broen i Hiroshima i 1945 og 2015. Foto: Ritzau Scanpix

Blandt den almindelige amerikanske befolkning syntes man længe heller ikke, der var ret meget at diskutere, viste rundspørger fra Pew Research Center.

I efteråret 1945 mente 85 procent af amerikanerne, at begge bombninger var i orden. Til et andet spørgsmål svarede 67 procent af befolkningen, at de ville have brugt bomben til at 'udrydde byer' eller 'bombe en by ad gangen'.

Kun 26 procent ville have prioriteret at bombe menneskeforladte områder, og kun fire procent ville have afholdt sig helt fra at bruge den.

I 2005 mente 56 procent af de adspurgte, at Hiroshima og Nagasaki var det rigtige at gøre.

Selv i Japan mente næsten en tredjedel i 1991 det samme. Det tal var faldet til 14 procent i 2005.

 

I 2016 besøgte præsident Barack Obama Hiroshima, hvor han flankeret af Japans premierminister, Shinzo Abe, holdt tale foran Fredsmindeparken ved floden. Det var første gang, en siddende amerikansk præsident besøgte Hiroshima.

Sammen lagde de to en blomsterkrans ved mindesmærket, og Obama betonede i sin tale et stærkt ønske om en verden uden atomvåben.

- Billedet af paddehatteskyen, der rejste sig over denne himmel, er vores stærkeste påmindelse om menneskehedens største paradoks: Hvordan den gnist, der kendetegner os som art - vores tanker, vores fantasi, vores sprog, vores skabertrang, vores evne til at adskille os fra naturen og bøje den til vores vilje - er de ting, der også giver os potentialet til uhørt ødelæggelse.

Der gik dog ikke længe, før hans senere efterfølger kritiserede ham for besøget, som han kaldte for 'ynkeligt'.

- Der er ingen grund til at undskylde for Hiroshima og Nagasaki, lød dommen resolut fra USA's nuværende præsident, Donald Trump.

Papirlanterner flyder gennem Hiroshima, hvor man hvert år på årsdagen efter japansk tradition mindes og beroliger de dødes sjæle på Motoyasu-floden. Billedet er fra 1990. Foto: Ritzau Scanpix
Papirlanterner flyder gennem Hiroshima, hvor man hvert år på årsdagen efter japansk tradition mindes og beroliger de dødes sjæle på Motoyasu-floden. Billedet er fra 1990. Foto: Ritzau Scanpix

258 kommentarer
Vis kommentarer