75-året for befrielsen: Per sad fængslet 4. maj 1945

I dag er det 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt

Per Lindeblad var aktiv i modstandsbevægelsen fra 1942, og frem til han blev anholdt. Foto: Rasmus Flindt
Per Lindeblad var aktiv i modstandsbevægelsen fra 1942, og frem til han blev anholdt. Foto: Rasmus Flindt

Danmark står netop nu midt i en historisk krise på grund af coronavirussen, men netop i dag for 75 år siden kom en anden alvorlig krise i Danmark til sin afslutning.

4. maj 1945 blev Danmark befriet fra den tyske besættelsesmagt. En af dem, der husker befrielsen, er 94-årige Per Lindeblad.

Han var aktiv i modstandsbevægelsen under krigen, og netop derfor oplevede han 4. maj 1945 markant anderledes end de fleste danskere.

- Der skete ikke en skid (4. maj, red.). Jeg sad i Frøslevlejren, og vi var buret inde fra klokken seks om aftenen. Så det var først 5. maj om morgenen, vi fik det at vide, da lejrlederen, Skjoldager, forkyndte det glædelige budskab. Vi stod med tårer i øjnene næsten alle sammen. Det var meget bevægende, siger Per Lindeblad.

75 år siden befrielsen: Sådan minder besættelsestiden om coronakrisen

Tyskerne var væk
Selvom nyheden først gik op for de indespærrede 5. maj, husker Per Lindeblad, at han bed mærke i noget usædvanligt dagen forinden.

- Vi havde set, at tyskerne rykkede ud af lejren med en hel masse habengut på cykler og i biler, så vi havde på fornemmelsen, at der var noget i vejen. Vi vidste ikke rigtig, hvad det var.

- Men da vi vågnede 5. maj og kom ud på pladsen, var der ingen tyskere nogen steder, så vagterne må have forladt lejren i løbet af natten. Der var en dansk administration dernede, som fortsat var der, og der kunne vi så få en billet hjem, hvis man ville det, siger Per Lindeblad.

Gud, konge og fædreland
Per Lindeblad var aktiv i modstandsgruppen BOPA fra 1942 og frem til sin anholdelse 9. februar 1945.

Siden har han spekuleret på, hvad der fik ham til at melde sig ind i modstandsgruppen.

- Jeg har tit tænkt på, hvorfor jeg meldte mig. Jeg er vokset op i Bredgade, og der var det jo Gud, konge og fædreland. Jeg gik i Krebs' Skole, der var det det samme, og så var jeg i en skydeforening ude på Amager, hvor jeg lærte at skyde med både maskinpistoler, geværer og revolvere, siger den 94-årige, der fortsat bor i København.

Engagementet i modstandsgruppen holdt han skjult for sine forældre.

- Jeg var heldig, at jeg fik et stort værelse på tredje sal, for på den måde kunne jeg snige mig ud om aftenen uden at blive set og så ligge i sengen om morgenen, når min mor kom og vækkede mig.

- Bomber havde jeg også liggende derhjemme. Jeg havde et cykelskur, som kun jeg havde nøgler til, hvor jeg gemte brandbomber og tændsatser. Der lå meget godt dernede, siger han.

'Vi hørte det i radioen'
Cirka 200 kilometer nord for Frøslevlejren befandt en dengang 15-årig Ditte Bertelsen sig i sit hjem i Viborg, da hun fik beskeden om, at tyskerne havde overgivet sig.

- Jeg kan huske, at vi hørte den faste nyhedsudsendelse fra London omkring klokken 21 om aftenen, og det var her, det blev læst op, at tyskerne havde kapituleret, siger Ditte Bertelsen, der husker beskeden ordret.

- Han (nyhedsoplæseren, red.) sagde, at 'i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig'. Først troede vi ikke, at det var rigtigt, men så gentog han beskeden, siger hun.

Efter den glædelige besked strømmede indbyggerne i Viborg ud i gaderne.

- Det var hovedsageligt os unge mennesker, der kom ud i gaderne og gik ind mod centrum. Vi grinte og pjattede, som unge mennesker nu gør.

I dag bor 90-årige Ditte Bertelsen i Kalundborg på Sjælland.