Annonce:
Annonce:

767 smittede det seneste døgn

Der er 767 smittetilfælde det seneste døgn. Antallet af indlagte falder med en til 90. Der er to dødsfald

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.
Annonce:
Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret 767 smittetilfælde i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

De seneste uger har antallet af daglige smittetilfælde været svagt opadgående.

Torsdagens smittetal er en spids lavere end onsdag, hvor der var 782 smittetilfælde - det højeste siden august.

Tendensen med et stigende antal smittetilfælde har næsten ikke rykket ved antallet af personer indlagt med corona, som har været nogenlunde stabilt de seneste uger.

Torsdag er der på landets sygehuse stort set status quo i forhold til antallet af coronapatienter, der det seneste døgn er faldet med en til 90.

Ifølge Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, tyder tallene på, at det særligt er unge, som bliver smittet med corona.

Annonce:

- Smittetallene er steget ganske langsomt gennem de seneste uger. Det er ikke nogen overraskelse, fordi vi har slækket på restriktionerne.

- Det, som tallene også viser, er, at når vi ser et stort set uændret antal indlagte, så er det relativt unge mennesker, der bliver smittet, og som bliver mindre syge end de ældre, siger Eskild Petersen.

Det seneste døgns smittetilfælde er fundet via 56.271 PCR-test, der tages via en podning i halsen.

Andelen af positive prøver - positivprocenten - er på 1,36, hvilket er i den høje ende sammenlignet med de seneste uger.

Der er det seneste døgn registreret to coronarelaterede dødsfald, så Danmark samlet har 2676 dødsfald siden marts 2020.

Der er det seneste døgn givet knap 10.000 vaccinestik.

Der er fortsat lidt gang i vaccinationerne i forhold til første og andet stik, men det er revaccinationer, som fylder klart mest.

Annonce:

74,9 procent af befolkningen er færdigvaccineret. 2,2 procent har fået en revaccination, som typisk vil være stik nummer tre, med mindre man fik Johnson & Johnson-vaccinen.

FAKTA: Tre ud af fire i Danmark er færdigvaccineret

7074 personer har siden onsdag fået et tredje vaccinestik mod covid-19. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

957 har fået det første vaccinestik, mens 1808 har fået det andet af to og regnes for færdigvaccinerede.

Dermed er 74,9 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til 4,39 millioner personer - færdigvaccinerede mod covid-19.

Sådan går det med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

Udvalgte grupper tilbydes revaccination, det der også kaldes tredje stik. Det er blandt andre plejehjemsbeboere, borgere med særlig nedsat immunforsvar og borgere, der er 85 år eller derover.

Samlet set har 129.651 borgere fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 2,2 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.564.980 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,8 procent af målgruppen. 1.558.338 - svarende til 96,5 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 265.305 personer (93,8 procent).

Færdigvaccinerede: 264.189 (93,4 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 321.411 (92,4).

Færdigvaccinerede: 319.623 (91,9).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 308.5,0 (91,0).

Færdigvaccinerede: 306.483 (90,3).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 231.630 (87,2).

Færdigvaccinerede: 226.220 (85,8).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 300.774 (81,4).

Færdigvaccinerede: 297.654 (79,3).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 274.995 (76,0).

Færdigvaccinerede: 265.563 (73,4).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 258.140 (73,9).

Færdigvaccinerede: 253.952 (71,0).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år.

Påbegyndt: 273.098 (64,1).

Færdigvaccinerede: 262.325 (60,3).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: