Annonce:
Annonce:

789 smittet: Professor forventer yderligere stigning

Allan Randrup Thomsen forventer at se en stigning i corona-smitten i den kommende tid

Annonce:
Følg Samfund

Det seneste døgn er 789 personer blevet smittet med coronavirus i Danmark. Det er det højeste antal på et døgn siden 1. september.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Ekstra Bladet har talt med professor i virologi Allan Randrup Thomsen, der ikke tør sige, om der er en decideret ny bølge på vej på baggrund af tal fra ét døgn. Alligevel viser tallet det, som forskeren har en forventning om vil ske.

- Der har været en svagt stigende trend. Vi er gået fra omkring 300 smittede om dagen til nu over 500. Der er nok en stigning på vej, men hvor stor den bliver, og hvor meget den slår igennem, det er svært at sige.

- Men forventningen er overordnet set, at vi får en smittestigning hen over efteråret, siger han til Ekstra Bladet.

- Hvad ligger til grund for den forventning?

- Det er der flere årsager til. Det skyldes, at folk befinder sig mere indendørs, og dermed kommer de tættere på hinanden, hvilket giver en øget risiko for smitte. Derudover må det forventes, at folk i højere grad normaliserer deres liv og deltager i flere arrangementer og begivenheder med flere mennesker, hvilket også er med til at øge risikoen, siger Allan Randrup Thomsen.

- Hvilken effekt vil vaccinerne få i den sammenhæng?

- Selvom vacciner er gode og effektive, så er de ikke 100 procent effektive, og derfor vil vi se en øget smitte. Først og fremmest blandt de uvaccinerede, men også blandt de vaccinerede. Det er ikke det samme, som at vaccinen ikke virker. De fleste vil ikke blive alvorligt syge, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: