7954 nye smittede i Danmark

Ifølge SSI er det samlede antal indlagte steget med 62 personer siden lørdag. 709 personer er indlagt

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Følg Samfund

Der er det seneste døgn registreret 7954 smittede med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Coronatilfældene er det laveste på et døgn siden 13. december. Her blev 7799 personer konstateret coronasmittede.

Tilfældene er dog også fundet på baggrund af 65.325 PCR-test, hvilket er en del lavere end de seneste måneder, hvor der dagligt er kommet svar på mellem 100.000 og 250.000 PCR-test.

På trods af det lave antal test er der 12,18 procent af testene, som er positive for coronavirus. Det er på niveau med dagene mellem jul og nytår.

Af de seneste smittede har 404 været smittet med coronavirus før.

Desuden er der i løbet af det seneste døgn sket 162 nye indlæggelser af personer, som er smittede med corona på landets hospitaler.

I alt er der søndag indlagt 709 personer med coronavirus på landets hospitaler. Det er det højeste siden slutningen af januar 2020, som var sidste gang, at antallet af indlagte var over 700.

Det er samtidig en stigning på 62 personer siden opgørelsen lørdag.

Forskellen på nye indlæggelser, og hvor meget antallet af indlagte stiger i alt i SSI's opgørelse, påvirkes blandt andet af, hvor mange patienter der bliver udskrevet.

Ifølge Åse Bengaard Andersen, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, viser det, at der er flere, som har brug for at være indlagt.

Hun siger, at nogle i løbet af jul og nytår kan have forsøgt at undgå indlæggelse, eksempelvis for at kunne holde nytår hjemme.

- Der er vel nok en tendens til, at de fleste prøver lidt, om det kan gå at blive hjemme i de her højtidsdage og prøve at se, om det går, og man kan blive hjemme nytårsaften.

- Og så i dag gik den så bare ikke længere, og så må man ind og have hjælp. Det kan være en forklaring, siger hun.

Hun mener ikke, at stigningen kan skyldes, at der bliver udskrevet færre i weekenden.

- Der er rigtig mange, som bliver udskrevet, også i weekenderne, siger hun og tilføjer, at det stigende antal indlagte kan mærkes på hospitalerne.

- Der har hen over juledagene hver dag været flere og flere indlæggelser. Ikke stejlt stigende, men støt stigende indlæggelser. Samtidig med at der ikke er noget, vi er holdt op med, kan vi godt mærke det, siger hun.

Af de indlagte ligger 76 personer på hospitalernes intensivafdelinger. Af dem er 50 tilkoblet en respirator. Det er henholdsvis 3 og 1 flere end lørdag.

Opgørelsen fra SSI viser desuden, at der er blevet registreret 15 nye coronarelaterede dødsfald. I alt 3287 personer er døde med corona i Danmark.

FAKTA: Knap 78 procent af befolkningen er coronavaccinerede

Det seneste døgn har 6754 personer været forbi et vaccinationstilbud og fået det tredje stik med en coronavaccine.

Dermed er 47,9 procent af befolkningen revaccineret, viser søndagens vaccinationsopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

358 personer har det seneste døgn fået det første stik, mens 862 personer er blevet færdigvaccineret.

Samlet har 77,9 procent af befolkningen fået mindst to stik. Det svarer til knap 4,57 millioner mennesker.

Læs her, hvordan det går med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

Alle over 18 år kan få et tredje stik, når der er gået 4,5 måneder fra andet stik.

Samlet set har 2.813.750 personer fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 47,9 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.557.946 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 97,2 procent af målgruppen. 1.553.118 - svarende til 96,9 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år.

Påbegyndt: 267.535 personer (94,7 procent).

Færdigvaccinerede: 266.210 personer (94,2 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 325.421 (93,6 procent).

Færdigvaccinerede: 323.279 (93,0 procent).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 313.933 (92,4 procent).

Færdigvaccinerede: 311.450 (91,7 procent).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 551.021 (90,1 procent).

Færdigvaccinerede: 541.718 (88,6 procent).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 561.111 (85,3 procent).

Færdigvaccinerede: 547.114 (83,1 procent).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 550.221 (81,7 procent).

Færdigvaccinerede: 531.751 (79,0 procent).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 278.476 (80,6 procent).

Færdigvaccinerede: 267.718 (77,5 procent).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år:

Påbegyndt: 217.598 (79,9 procent).

Færdigvaccinerede: 202.243 (74,2 procent).

* Gruppe 12: Borgere i alderen 5-11 år:

Påbegyndt: 180.351 (41,9 procent).

Færdigvaccinerede: 30.933 (7,2 procent).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.