80-årig scorer ung egypter: 'Sådan er vores sexliv'

Nu fortæller Iris Jones om de intime detaljer i parrets liv

'Jeg kan ikke leve uden ham', fastslår den 80-årige. Foto: Iris Jones
'Jeg kan ikke leve uden ham', fastslår den 80-årige. Foto: Iris Jones

Først fortalte det umage par om deres kærlighed og planer om ægteskab - nu har den kvindelige del af parret taget snakken en hel del videre og har delt detaljer fra deres sexliv.

Se også: 80-årig scorer ung egypter: - Han er ikke ude efter mine penge

Det gør 80-årige Iris Jones på ITV med værterne Holly Willoughby og Philip Schofield i et morgenprogram som Mirror har fået et klip fra.

Hendes udkårne Mohamed Ahmed Irbriham havde ellers tidligere udtalt, at han ikke ville tale særlig meget om deres intime oplevelser i soveværelset.

- Vi taler ikke så meget om den slags i Egypten, men det var meget passioneret, og det føltes specielt at være sammen med sådan en fantastisk sjæl.

Der var dog lidt mere fart over udtalelserne fra Iris Jones i morgenprogrammet.

- Ingen har været tæt på mig de sidste 35 år, jeg følte mig som en jomfru. Vi brugte en hel tube glidecreme, lød det glad i programmet, hvor værterne ikke kunne skjule, at de var noget forundrede over bedstemoderens udtalelse.

Tidligere har Iris fortalt, at hendes unge udkårne på 36 ville blive pænt skuffet, hvis han tog hende for pengenes skyld, da hun lever af sin pension.

Og hun står glædeligt ved sit valg af mand.

- Jeg har brugt så mange år på at gøre andre mennesker glade, nu vil jeg bare gerne gifte mig med den mand, jeg elsker, før jeg dør. Jeg har altid været lidt en rebel, så han er perfekt for mig. Min eksmand sagde, at jeg var frigid, da vi blev skilt for 40 år siden, men nu ved jeg, at det er jeg i hvert fald ikke, lød det kækt.

De to er flyttet til Mohameds hjemby Giza, hvor de bor sammen og planlægger deres kommende bryllup.

129 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere