8000 kroner per rulle: Nu fjerner DBA annoncer

Flere danskere er begyndt at sætte toiletpapir til salg til skyhøje priser på DBA

Der er ingen grund til at hamstre, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup. Alligevel farer danskerne i disse timer rundt og fylder indkøbskurve. Video: Christer Holte, Byrd, Ritzau/Scanpix. Producer: Lasse Brøndal

Siden Mette Frederiksen onsdag aften offentliggjorde, at skoleelever og offentligt ansatte skal blive hjemme i 14 dage i forbindelse med coronavirussen, begyndte mange sent på aftenen at hamstre i supermarkederne.

Her var toiletpapir en af de mest eftertragtede varer, og folk kunne ses købe pakker i massevis.

8.000 kroner for en toiletrulle? Foto: Screenshot / DBA
8.000 kroner for en toiletrulle? Foto: Screenshot / DBA
 

Torsdag morgen er det væltet ind med annoncer på DBA, hvor folk kan sælge og købe varer privat. Det vækker i særlig grad opsigt, at mange annoncer er sælgere, der forsøger at sælge toiletpapir til skyhøje priser.

Her bliver der hamstret toiletpapir for alle pengene i Hong Kong. Det sker i øvrigt i flere steder i verden. Foto: Ritzau Scanpix. Samfund - 11. mar. 2020 - kl. 08:37 Derfor hamstrer folk toiletpapir under coronakrisen

Priserne varierer mellem alt fra 100 kroner per rulle til 8000 kroner per rulle. Flere af annoncerne er skrevet med et glimt i øjet, mens det i andre tilfælde kan være svært at vurdere, om sælgeren mener det seriøst eller ej.

DBA var i fuld gang med at tage stilling til situationen, da Ekstra Bladet torsdag morgen fangede Lars Jørgensen, der er presseansvarlig hos DBA.

- Vi sidder faktisk og diskuterer det lige nu. Kan jeg vende tilbage?, lød det fra Lars Jørgensen, der var fuldt ud opmærksom på de mange toiletpapir-annoncer, ligesom han også have lagt mærke til, at flere forsøgte at sælge gær til høje priser.

Uacceptabelt
DBA har nu taget en beslutning om at fjerne alle annoncer, hvor folk forsøger at sælge toiletpapir, gær eller andre varer, der tyder på en udnyttelse af coronasituationen.

- Vi følger regeringens anbefalinger om, at man ikke skal hamstre varer, og derfor godtager vi ikke disse annoncer. DBA er en platform, vi stiller til rådighed for vores brugere, hvor annoncerne kommer på straks, men vi sørger for løbende at fjerne annoncerne fra sitet. siger Lene Kristensen, der er chef for DBA's kundeserviceafdeling.

Jeg kan se, at der hele tiden kommer nye annoncer. Vil i sidde og fjerne dem manuelt?

-  Vi holder øje med de annoncer, der kommer på. Især i denne situation, som vi ikke har været i før. Vi sørger for, at de bliver fjernet hurtigst muligt og følger udviklingen nøje.

Tror du, at folk decideret har hamstret for at tjene penge på de her varer?

- Vi kan ikke afvise, at der er nogle få, der har spekuleret i at hamstre og sælge varerne dyrt, og det er også derfor, vi har taget beslutningen om at fjerne annoncerne, siger Lene Kristensen.

Her kan du se billeder af flere nye annoncer på DBA:

 

342 kommentarer
Vis kommentarer