800.000 har ferie til gode: Sådan redder du den inden 1. maj

Tusindvis af danskere har stadig ferie til gode, men der er håb endnu. Du kan stadig nå at redde lidt af ferien

800.000 danskere har stadig timer på stranden til gode, viser en undersøgelse fra Deloitte (Foto: Linda Johansen)
800.000 danskere har stadig timer på stranden til gode, viser en undersøgelse fra Deloitte (Foto: Linda Johansen)

At et nyt ferieår starter d. 1 maj er lige så sikkert som ustadigt sommervejr i Danmark.

Alligevel viser en ny undersøgelse fra Deloitte, at 800.000 danskere tilsyneladende har glemt det og fortsat har ferie til gode for perioden 1. maj 2015 til 30. april 2016.

Men selv om du er meget sent ude, så er der håb endnu.

Det oplyser leder af Deloitte Løn Service og ekspert i ferie- og lønforhold Lizette Jørgensen til Ekstra Bladet.

- Hvis du har fem dage eller mindre til gode, så kan du få overført dem næste år ifølge ferieloven. Der kan dog være nogle begrænsninger i din overenskomst, som betyder, at det ikke kan lade sig gøre, siger Lizette Jørgensen, der tilføjer, at du alternativt kan få fem dage udbetalt, men fem dage er max.

Se også: Slukker du mobilen i udlandet: Det koster det dig at tænde den igen

Hun understreger dog, at din arbejdsplads kan have en særlig overenskomst, men hvis det ikke er tilfældet, så gælder ferieloven. Derfor opfordrer Deloittes ekspert, at du går til din arbejdsgiver med det samme.

I ferieloven står der, at du er berettiget til at få mindst fem feriedage overført eller udbetalt, men det kan være en meget teknisk proces.

- Du skal starte med at gå til din arbejdsgiver i forhold til de fem dage. Men hvis du på nuværende tidspunkt har udover de fem dage, så kan du kun redde dagen i dag ved at gå tidligt hjem, men ellers er der ikke så meget at gøre, hvis du ikke har holdt din ferie, siger Lizette Jørgensen

Går til et godt formål
Men hvad gør man, hvis man pludselig opdager, at man stadig har en masse ferie til gode?

- Skæringsdatoen er 1. maj, så der er ikke så meget at gøre i forhold til at holde sin ferie, men hvis din arbejdsgiver er villig til det, og du har en overenskomst, så kan man godt lave aftalen om overførslen af ferien indtil 30. september. Hvis ikke, så bliver dine penge eksempelvis overført til Arbejdsmarkeds Feriefond, siger Lizette Jørgensen.

Se også: Nyt feriekoncept vokser: Køb fem boliger for 3,5 mio. kr.

Og hvad går dine penge så til, hvis du er for sent ude?

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution, der er oprettet i henhold til ferieloven.

Ifølge fondens hjemmeside gå fondens midler til ferieformål for lønmodtagere, fortrinsvis ferieophold for børn og familier, der midlertidigt ikke er i stand til at forsørge sig selv. Fonden kan desuden støtte kulturprojekter med en klar social vinkel.

I 2014 var der 43,7 millioner kroner, mens der i 2015 var 53,3 millioner i kassen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Årsrapport Arbejdsmarkeds Feriefond (Foto: Screenshot)
Foto: Årsrapport Arbejdsmarkeds Feriefond (Foto: Screenshot)


Samme regler for time-lønnede
Ifølge Lizette Jørgensen er reglerne de samme for time-lønnede

- Hvis du er timelønnet og har penge til gode opsparet 1. januar 2014 til 31. december 2014, så skal du også afholde din ferie inden første maj 2016. Her er der regler om, at hvis du har under et vist beløb, så bliver de udbetalt til dig automatisk, men hvis du har mere end fem dage som ikke kan blive overført, siger Lizette Jørgensen til Ekstra Bladet.

Og det betyder igen, at pengene går til Arbejdsmarkeds Feriefond

Se også: Bo på luksushotel for under 1000 kr.

Hvis du opdager om fem dage, at du har 10 dages feriepenge til gode, så er der ikke noget at gøre?

- Nej, som udgangspunkt skal du have afholdt og registreret din ferie, ellers går pengene til Arbejdsmarkeds Feriefond, siger Lizette Jørgensen.

Lizette Jørgensen (Pressefoto: Deloitte)
Lizette Jørgensen (Pressefoto: Deloitte)
 

Folk er forvirrede
I undersøgelse af Deloitte har 29 procent af de adspurgte svaret, at de stadig har ferie til gode.

Og ifølge Lizette Jørgensen skyldes en stor del af det forvirringen i systemet.

Se også: Undgå at møde din chef på ferien

- Ferieåret kører jo forskudt af kalenderåret, og det giver altid anledning til en del forvirring. Selvfølgelig er der nogle medarbejdere, der med vilje sparer op. For manges vedkommende er der dog tale om, at man ikke lige får tjekket feriesaldoen, og så har man pludselig oparbejdet en pukkel, siger Lizette Jørgensen.

Københavnere er de flittigste til at spare op på feriekontoen. Her overfører fire ud af 10 medarbejdere ferie til det nye ferieår.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere