Glem alt om slankekure og smarte diæter, hvis du vil holde dig ung. I hvert fald ikke, hvis man vil gøre som den ganske virile amerikanske investor og rigmand Warren Buffett.
Han er 84 år, ifølge Forbes blandt både verdens rigeste (nummer tre) og de mest indflydelsesrige (nummer 12).
Hans kostplan finder man næppe magen til blandt ret mange af hans jævnaldrende. Faktisk lever han efter eget udsagn som en seks-årig, hvlket betyder, at han går nogenlunde lige så meget op i etablerede kostråd, som et barn i første klasse.
Muskelsvulmende The Rock: Se hans vilde kostplan
En af de altoverskyggende indtag er cola. Ganske store mængder cola, gerne cherry coke.
- Hvis jeg indtager 2700 kalorier om dagen, så er en fjerdedel af det cola. Jeg drikker mindst fem dåser om dagen. Hver dag, forklarer Warren Buffett til Fortune.
Han kombinerer det med chips, og ind til for nyligt kunne han sagtens starte dagen med en skål is.
Forklaringen bag hans high-sugar, high-fat, high-salt diæt er nogenlunde lige så nøgtern som hans tilgang til investeringer.
- Jeg har tjekket tallene, og seks-årige har den laveste dødsrate, så jeg besluttede mig for at leve som en seks-årig. Det synes at være den sikreste vej at gå, forklarer han.
Det er ikke første gang, at Buffett afslører din utraditionelle tilgang til mad, og nogle vil måske ligefrem mene, at det grænser til det excentriske, hvilket man så også kan slippe af sted med, når man er god for over 70 milliarder dollar. Han er ofte fotograferet med en cola i hånden eller, som det ses herunder med en is.
Med sådan en velstand spiser man naturligvis også ude på nogle af de bedste restauranter. Eller man lægger i hvert fald vejen forbi.
Således skulle han under et besøg på Four Seasons i New York i april sidste år have bestilte take-away fra fastfood-kæden Dairy Queen.