87-årige Kirsten bryder isen: På vej til VM i issvømning

Kirsten Hjorth begyndte at vinterbade i en alder af 74 år. Nu er hun 87 år og på vej til verdensmesterskaberne i issvømning i Estland

FOTO: Shutterstock
FOTO: Shutterstock

De fleste ser nok ikke ud på de isbelagte søer og tænker, 'det kunne da være, man skulle tage sig en dukkert.'

Men for 87-årige Kirsten Hjorth er vinteren et badeparadis.

- Jeg syntes, det var dejligt, fra første dag jeg gjorde det, siger den 87-årige vinterbader.

Hun er blevet så bidt af bade om vinteren, at hun nu er på vej til verdensmesterskaberne i issvømning i Estland, skriver TV2 Lorry.

For at kvalificere sig til issvømning skal man kunne holde sig i vand omkring frysepunktet i omkring et minut og svømme 25 meter, og det kan Kirsten Hjorth, som er medlem af klubben Roskilde Issvømmer.

Det er ikke for sent at bryde igennem
Kirsten Hjorth havde ikke selv overvejet at konkurrere i issvøming, før en af hendes medsvømmere foreslog det. Ifølge Kirsten Hjorth var det simpelthen en chance, hun var nødt til at tage.

Den 87-årige issvømmer nyder sit otium i fulde drag.

- Hvis jeg havde vidst, det var så dejligt at blive gammel, så havde jeg glædet mig til det, siger hun.

Kirsten Hjorth vil være den næstældste deltager ved dette års verdensmesterskaber i issvømning.

Se også: Dansk direktør boede tre år i Sibirien: Sådan føles kulden

112 - 2. jan. 2018 - kl. 23:36 Ekstremt dræbervejr rammer USA: Ikke set noget lignende siden 1884

 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere