89-årig ismand har ikke råd til at holde fri: Nu får han uventet belønning

Flere tusinde mennesker har fået ondt af ismanden. Nu er han snart millionær

Billedet af den hårdtarbejdende mand har taget verden med storm. Flere end 59.000 har delt indsamlingen. Foto: Privat
Billedet af den hårdtarbejdende mand har taget verden med storm. Flere end 59.000 har delt indsamlingen. Foto: Privat
Følg Samfund

Da restaurantejeren Joel Cervantes fra Wisconsin så en ældre mand med krum ryg skubbe sin isvogn foran sig med tunge skridt, fik han med det samme ondt af manden.

- Det knuste mit hjerte at se denne mand, der burde nyde sin pensionisttid, stadig arbejder i den alder, lyder det fra Joel.

Han købte 20 'paletas' (mexicanske ispinde, red.) og gav manden 50 dollars, men da han kom hjem, fandt han ud af, at han havde lyst til at gøre noget mere, så ismanden kunne få det lidt nemmere i tilværelsen.

Ifølge nyhedssitet DNAinfo har livet været barskt for ismanden det seneste år. Egentlig gik han på pension for nyligt, men ifølge hans chef, Gustavo Gutierrez, kom han tilbage for at sælge is igen, fordi hans eneste datter døde i juli.

Datteren hjalp med at forsørge ismanden og hans kone, og midt i sorgen var han derfor nødt til at begynde at arbejde igen. Samtidig blev konen syg og kunne ikke længere arbejde, og derfor kom der ekstra pres på for at betale regningerne midt i sorgen over tabet af datteren.

Joel besluttede sig for at starte en indsamling til fordel for den ældre ismand, og til at starte med var målet for indsamlingen 3000 dollars. Det mål blev nået på under en time - og siden er indsamlingen eksploderet.

Nu er der indsamlet 136.000 dollars - svarende til 900.000 danske kroner - på GoFundMe. Dermed er den 89-årige ismand, der er blevet identificeret som Fidencio Sanchez, snart tæt på millionær. Dader til, at pengene falder på et meget tørt sted.

- Han ved det, og han tager det med masser af kærlighed, lyder det fra arbejdsgiveren Gutierrez til DNAinfo.

Indsamlingen kører stadigvæk, og ifølge Chigago Tribune er Fidencio Sanchez ikke stoppet med at arbejde endnu, selvom han står til at få de mange penge.

Manden vil dog ikke kun bruge pengene på sig selv og sin kone. Han vil også dele nogle af dem med sine børnebørn, ligesom at han også vil donere et beløb til den lokale kirke.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.