Annonce:
Annonce:

90-årige Svend nægter pension og ferie: Arbejder 70 timer om ugen

Svend og Bodil Sørensen knokler løs året rundt - Svend har ikke haft en sygedag i over 40 år - og holder kun tre feriedage om året

90-årige Svend og hustruen Bodil på 83. Foto: Anita Graversen
90-årige Svend og hustruen Bodil på 83. Foto: Anita Graversen
Annonce:
Følg Samfund

De fleste af os drømmer om at tage på ferie og holde weekend.

90-årige Svend Sørensen har det lige modsat. Han elsker at stå tidligt op om morgenen og tage på arbejde.

Svend kunne være gået på pension for 30 år siden.

I stedet tager han hver dag turen ned ad trapperne i den røde murstens-villa i Varde.

Nede i dybet ligger tegnestuen, hvor Svend Sørensen og hustruen Bodil hver uge knokler en vis kropsdel ud af bukserne.

- Vi arbejder vel omkring 70 timer om ugen året rundt. Det er skønt at have noget at stå op til, bedyrer Svend Sørensen.

'Jeg får kun kost og logi'
Den 90-årige mand er uddannet arkitekt og ingeniør -  og arbejder som selvstændig byggerådgiver.

Bodil er 83 og ansat under Svend.

- Han er en hård arbejdsgiver. Jeg har tilkaldevagt 24 timer i døgnet, og jeg får ikke andet end kost og logi.

Annonce:

- Arbejdet er løn nok i sig selv, siger Svend.

- Når jeg nævner ordet 'pension,' går han helt baglæns. Det er en by i Rusland for ham, forklarer Bodil.

Svend agter ikke at holde medarbejder-udviklingssamtaler med Bodil. Hun vil bare kræve for meget i løn, mener han. Foto: Anita Graversen
Svend agter ikke at holde medarbejder-udviklingssamtaler med Bodil. Hun vil bare kræve for meget i løn, mener han. Foto: Anita Graversen
 

Ægteparret tager sig dog tid til en ferie om året.

- Ja, vi tager tre feriedage hvert år, hvor vi sammen med nogle venner tager på ø-ferie.  Jeg så helst, at vi nøjedes med en weekend, men det vil Bodil ikke være med til. For så er forretningerne lukkede, griner Svend Sørensen.

Bodil og Svend var dog på Mallorca for 20 år siden. Det må være nok, mener Svend.

Brækkede foden i 1954
Svend Sørensen har knoklet med sit firma hele livet. Plaget af sygdom har han da også været. Sådan noget skidt glemmer man ikke lige.

Annonce:

- Jeg husker tydeligt, at jeg havde influenza for 40 år siden. Og så brækkede jeg foden i 1954, da jeg væltede på en scooter. Ellers har der ikke været noget. Jeg har ikke haft en sygedag i over 40 år, og jeg har i øvrigt heller ikke tid til at være syg.

- Nu husker du vel at holde medarbejder-udviklingssamtaler for Bodil. De skal holdes mindst en gang om året?

- Nej, det gør jeg ikke. Her stopper vi lige. Hun vil bare kræve mere i løn. Det gør hun hele tiden. Så der er absolut ingen grund til flere møder med hende.

Bodil har flere gange gennem årene truet med at gå til fagforeningen. Men Svend ved godt, at hun ikke går nogen steder. Og Bodil ved også godt, at Svend aldrig kunne drømme om at fyre hende. Rene sokker og varm mad tæller med i regnskabet.

Karriereplanen ligger fast: Vi håber, at vi bliver 104 år, og at vi aldrig skal på pension, fastslår Svend. Foto: Anita Graversen
Karriereplanen ligger fast: Vi håber, at vi bliver 104 år, og at vi aldrig skal på pension, fastslår Svend. Foto: Anita Graversen
 

Ingen respekt for Dovne Robert
- Har du nogen hobby, Svend?

- Nej, kun mit arbejde. Og når jeg ikke arbejder, så læser jeg faglitteratur.  Jeg skal jo følge med alle de nye regler, der bliver lavet.

- Hvad siger du om en mand som Dovne Robert?

Annonce:

- Ham har jeg ingen respekt for. Jeg bryder mig ikke om dovenskab, hvis man ellers er sund og rask. Jeg skal helst have mit liv programmeret. Jeg møder klokken 07.00. En aftale er en aftale. Og man kommer ikke for sent til et møde, for så spilder man folks tid.

Ægteparret har to sønner og en datter. Børnene synes efterhånden, at forældrene skulle begynde at drosle ned og nyde deres alderdom.

- De siger, at vi skal tage den lidt mere med ro.

- Men hvad siger jeres karriereplan for de næste ti år?

- Vi håber at blive 104 år, og at vi aldrig skal på pension, lyder det omgående fra den 90-årige vestjyde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Ode til Hejremanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: