Annonce:
Annonce:

90 procent af vores gæster er tyskere

Regeringens lempelse af rejserestriktionerne betyder ingenting for udlejerne af de danske feriehuse, lyder det fra flere udlejningsbureauer

Direktør og medejer af Feriepartner Rømø, Martin Vestergaard, har stadig det store smil på, selvom danskerne snart må tage på charterferie igen. Foto: Ernst van Norde
Direktør og medejer af Feriepartner Rømø, Martin Vestergaard, har stadig det store smil på, selvom danskerne snart må tage på charterferie igen. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Samfund

Mens mange danskere med længsel efter sydens sol torsdag kunne ånde lettet op, trækker sommerhusudlejerne på skuldrene over Regeringens seneste udmelding.

Nye rejsevejledninger og grænselempelser betyder, at der fra 27. juni kan rejses til og fra visse i lande i EU, Schengenområdet og Storbritannien.

- 90 % af vores gæster er tyskere, så at de igen må tage til Danmark er alfa og omega for os. At danskerne igen må rejse sydpå er bare dejligt for alle. Det har ingen indflydelse på min butik, siger direktør og medejer af Feriepartner Rømø, Martin Vestergaard, til Ekstra Bladet.

Allerede udsolgt
Han har kunnet melde alt optaget en måned tidligere end normalt.

- Vi har fuldt booket hele juli måned, så højsæsonen er i hus.

Tyskerne er de sidste dage strømmet ind over grænsen og snart kan hollændere og andre turister også leje sommerhus i Danmark. Foto: Ernst van Norde
Tyskerne er de sidste dage strømmet ind over grænsen og snart kan hollændere og andre turister også leje sommerhus i Danmark. Foto: Ernst van Norde

Den samme melding kommer fra Sol og Strand, som derfor heller ikke spår den store effekt af de nye grænseåbninger for dem.

Annonce:

- I industriferien har vi nærmest udsolgt og der er booket mere, end der plejer at være, fortæller direktør i Sol og Strand, Per Dam.

Han er lettet over, at der endelig kommer en udmelding.

- For alles vedkommende er det jo rart med nogle klare linjer. Vi er rigtigt glade for, at vi nu kan give en klar melding til vores gæster fra fx Holland og Sverige om, hvad der gælder, lyder det fra direktøren.

- De vil da til Rømø
Per Dam forventer ikke at blive kimet ned af danskere, der nu fortryder deres booking af sommerhus.

- Jeg tror, at rigtigt mange har valgt, hvad de vil og holder fast i det uanset hvad, men er der nogle, der vil noget andet, så gælder de almindelige regler, og det står jo enhver frit for.

Fakta: Det koster det at afbestille sommerhuset

 

Reglerne for afbestilling varierer fra udlejer til udlejer.

Hos Sol og Strand kan man afbestille helt op til ankomsten, men afhængigt af hvornår du tager beslutningen, koster det dig en større procentdel af det samlede lejebeløb - fra 20 % af det samlede lejebeløb, hvis du afbestiller indtil 70 dage før ankomst og op til 90 %, hvis du afbestiller fra 13 dage før ankomst.

Feriepartner lader dig annullere lejeaftalen, hvis der mere end 70 dage til ferien mod at betale 20 % af bruttolejen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra NOVASOL og Dansommer, men de er ikke vendt tilbage. Hos dem skal du af med 10 %, hvis du afbestiller indtil 70 døgn før indflytning og 25 % indtil 40 døgn før.

På Rømø tror Martin Vestergaard heller ikke på masseafbestillinger fra solhungrende danskere.

- Vi tilbyder en afbestillingsforsikring, hvis man fx skulle blive syg eller fyret, men kan ikke bare komme og sige, at man ikke vil leje huset alligevel, hvis der er kort tid til.

- Men de kommer da ikke til hellere at ville til Grækenland. De vil da til Rømø, og når først de har været her, kommer de også igen næste år, griner direktøren.

Kæmpe boom i salget: Sådan opfylder du din sommerhus-drøm

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: