90.000 flasker vodka beslaglagt: Skulle til Nordkorea

Hollandske myndigheder har tirsdag beslaglagt 90.000 flasker vodka fra Rusland. Det formodes, at flaskerne var på vej til Nordkorea

De mange flasker indeholdt russisk vodka, men de blev beslaglagt i den hollandske havneby Rotterdam. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix
De mange flasker indeholdt russisk vodka, men de blev beslaglagt i den hollandske havneby Rotterdam. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix

I Nordkorea bliver det måske lidt mindre festligt i den kommende tid.

En container med 90.000 flasker vodka, som formodes at have været på vej til Nordkorea, er nemlig blevet beslaglagt i Holland. Det skriver Reuters.

Vodkaen er russisk og blev fragtet med et kinesisk skib.

Det er imidlertid imod de internationale sanktioner mod Nordkorea, som FN's sikkerhedsråd har vedtaget. De forbyder nemlig handel af luksusvarer til Nordkorea.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Containeren var pakket med 3000 kasser, som hver indeholdt 30 flasker vodka. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix
Containeren var pakket med 3000 kasser, som hver indeholdt 30 flasker vodka. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix
 

- FN's Sikkerhedsråd har vedtaget klare sanktioner mod Nordkorea, og det er vigtigt, at de bliver håndhævet.

- Sanktionerne involverer import af luksusvarer, så det er fuldstændig retfærdiggjort, at containeren blev taget af skibet, siger den hollandske handelsminister, Sigrid Kaag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er ifølge Reuters uklart, om de hollandske myndigheder har indberettet sanktionsbruddet til FN. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix
Det er ifølge Reuters uklart, om de hollandske myndigheder har indberettet sanktionsbruddet til FN. Foto: ROBIN UTRECHT/Ritzau Scanpix

Containeren blev beslaglagt i den hollandske havneby Rotterdam på et kinesisk skib, som kom sejlende fra Hamborg.

De hollandske myndigheder havde en formodning om, at skibet ikke var på vej til Kina, men derimod til Nordkorea. Ifølge Reuters har de dog ikke fremlagt nogen beviser herfor.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere