Begravelses-samtale om dødt barn: Præst talte om incest – Ekstra Bladet
Samfund

Begravelses-samtale om dødt barn: Præst talte om incest

En fremtrædende præst er kommet i modvind, efter Ekstra Bladet har fundet flere officielle klager på ham. I en af dem fremgår det, at præsten talte om sex med børn under en samtale med forældre, der netop havde mistet deres datter på fem år

 

Det sidder stadig dybt i hende. Man kan se på hendes øjne, at der er en blanding af vrede og sorg, når hun tænker tilbage på den tid, hvor hun mistede sin datter.  

Sorgen er naturlig. Hun har mistet sit førstefødte barn på tragisk vis. Vreden, derimod, er en unødvendig belastning. Og den er ikke rettet mod lægerne, som ikke kunne redde datteren, eller uretfærdigheden over at overleve sit eget barn. Den er rettet mod den præst, som stod for datterens begravelse.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, det, der er foregået. Dengang havde jeg ikke energien til at blive vred, men i dag er jeg er rigtig vred, siger moren om det, der foregik under begravelses-samtalen.

Ekstra Bladet kunne i går afsløre, at præsten har flere klager hængende over hovedet. Han er desuden på orlov og er blevet pillet ud af konfirmationsundervisningen. Han beskyldes af kollegaer for at være ‘seksuelt krænkende’, af konfirmander for at være 'upassende', og en ung pige har anklaget ham for at have taget hende på brysterne og bagdelen.   

Nu viser det sig, at der allerede i 2015 blev indgivet en alvorlig klage over præsten. Den fik dog aldrig nogen konsekvens for præsten, som flere har klaget over siden.

Har du et tip? Skriv til journalisterne ved at klikke her

Ekstra Bladet har mødt den person, som indgår i klagen fra 2015. Der er tale om en kvinde i midten af 30'erne, der stammer fra Grønland, og som i forbindelse med begravelsen af sin femårige datter havde en ubehagelig oplevelse med præsten.

Kvinden ønsker ikke at få sit navn frem, men Ekstra Bladet er bekendt med hendes identitet. Hun ønsker anonymitet, da hun ikke kan overskue opmærksomheden oven på sin sorg over at miste et barn.   

Hendes datter fik et hjertestop efter en allergisk reaktion, som sendte hende i kunstig koma. Til det sidste håbede forældrene på et mirakel, men efter en uge uden forbedringer var der ingen udvej. Respiratoren blev slukket, og pigens forældre og toårige lillebror måtte sige farvel.

- Jeg holdt hende i hånden og sagde 'det er okay, du giver slip.' Jeg fortalte hende, at vi nok skulle klare os, fortæller moren med grådkvalt stemme.

Hendes blik og stemme er stærk og vedholdende gennem hele interviewet, men stemmen knækker, og øjnene flakker, når hun tænker tilbage på de sidste minutter i datterens liv. 

 

 

Det lå i kortene, at datteren skulle begraves i den lokale kirke.

- Det var der, hun var blevet døbt, og vi er kommet i kirken til børnearrangementer og babysalmesang, siger moren, der kom til Danmark fra Grønland som 18-årig.

Det var den føromtalte præst, der skulle stå for begravelsen, og i starten virkede alt normalt. 

- Han ringer og siger, vi skal over til en begravelses-samtale, fordi han skal holde en tale – og det er til samtalen, vi kan komme med ønsker.

- Hvordan var dit indtryk af præsten på det tidspunkt?

- Helt normalt. Det var bare en præst, vi skulle over at tale med. Det var rent praktisk, siger moren til det afdøde barn og forklarer, at hun havde et generelt godt indtryk af præster.

- Jeg har en enormt stor respekt for præster, fordi dem, vi har mødt på Grønland, er virkelige dygtige, nede på jorden og omsorgsfulde.

- Jeg havde derfor også en forventning om, at ham her også ville være sådan. Altså en varm person, der kom med åbne arme. Men det var slet ikke sådan, virkeligheden var.

 

 

Sammen gik forældreparret den korte tur fra hjemmet til præsteboligen for at deltage i begravelses-samtalen. 

- Jeg lagde ud og sagde, at der var nogle sange, som vi gerne ville synge på grønlandsk, og en vuggevise, fortæller moren om mødet.  

Da præsten hører, at parret er fra Grønland, bliver han nærmest glad og opstemt, husker hun.

- Han blev sådan opstemt og glad, og det virkede mærkeligt og malplaceret, fordi det var en begravelses-samtale om et dødt barn.  

 - Hvordan kunne du se, at han blev glad?

- Han smilte og samlede hænderne. Det var bare upassende, at han virkede så glad.

 - Hvad sker der så?

- Så spørger han, om vi er fra Grønland, hvortil vi siger ja, for det er vi begge to.

- Og så spørger han, mens han kigger på mig – med sådan et forventningsfuldt udtryk i ansigtet, som om han skulle til at have noget rigtigt, rigtigt saftigt at vide, hvorfor det er normalt, at fædre har sex med deres døtre på Grønland?

Ifølge moren var præsten meget interesseret i at vide, hvorfor det var ‘socialt accepteret’ på Grønland.

 

- Og så spørger han, mens han kigger på mig – med sådan et forventningsfuldt udtryk i ansigtet, som om han skulle til at have noget rigtigt, rigtigt saftigt at vide, hvorfor det er normalt, at fædre har sex med deres døtre på Grønland?

 

- Hvordan reagerede du på spørgsmålet?

- Vi havde ikke engang været der i to minutter, og det gik rigtig stærkt, men jeg rystede bestemt på hovedet og sagde: 'Det ved jeg ikke noget som helst om. Jeg kender ikke nogen, der er blevet udsat for det, og jeg har heller ikke selv prøvet det.' 

Det er ikke første gang, den unge grønlandske kvinde har oplevet fordomme. 

- Man har mødt mange fordomme, men at møde dem ved en begravelses-samtale havde jeg aldrig forventet. Så jeg reagerede ved at blive irriteret, men jeg havde ikke overskud til at blive vred. Det var en begravelses-samtale om min femårige datter, og så sidder han der og snakker om, at grønlændere dyrker sex med deres børn.

- Hvorfor sagde du ikke rigtigt fra?

- Det er en enormt sårbar situation, fordi han som præst er en form for autoritet. 

 - Hvordan?

- Det er ham, der har magten til at holde talen ved vores datters begravelse. Han havde magten over vores farvel til hende.

- Hvilke konsekvenser har udtalelsen haft?

- Det var endnu en ting, man skulle forholde sig til oven i alt det andet. Det har jo skadet os, fordi vi blev kede af det. Mere kede af det, end man allerede var. 

De hårdtprøvede forældre kom igennem samtalen, men et familiemedlem blev så oprevet over præstens opførsel, at hun med forældrenes velsignelse klagede til biskoppen efter begravelsen. Senere hen i efteråret 2019 sendte hun også selv en klage.

 

 

Flere klager siden  
Ekstra Bladet er i besiddelse af klage-svaret, som biskoppen har sendt til det familiemedlem, der klagede for forældrene tilbage i 2015. 

I svaret erkender præsten, at han kom ind på emnet om seksuelle overgreb på Grønland, fordi hans datter erfarede 'en social slagside' under sit ophold på Grønland. Han undskylder for sin bemærkning, men fortæller samtidig, at han kontaktede faderen og spurgte, hvordan det var gået. Her havde svaret, ifølge præsten, blandt andet været, ’at alt gik, som det skulle’. Faderen blev kontaktet, dagen efter klagen blev sendt.

Ekstra Bladet har talt med faderen til det afdøde barn. Han bekræfter historien, men siger, at samtalen var kortfattet, og at han slet ikke ønskede at indgå i en dialog med præsten, fordi han var så vred.  

Han fortæller desuden, at han frygtede, at han kunne påvirke klagesagen negativt ved at indlede en for lang dialog.  

Det gjorde han måske alligevel; biskoppen valgte på baggrund præstens svar, at han ikke ville gå videre med sagen.

Præsten fik derfor lov til at fortsætte, som om intet var hændt. Sidenhen er der dog flere, som har klaget over ham.

- Svaret på klagen er absurd. Jeg opfatter det ikke som en undskyldning. Jeg opfatter det, som om præsten retfærdiggør sin opførsel.

Hun mener, at biskoppen og stiftet har håndteret sagen rigtig dårligt.

- De sendte det familiemedlem, der har sendt klagen, et svar. De har aldrig kontaktet os. Det kunne de i det mindste have gjort, siger moren til Ekstra Bladet.

I efteråret 2019 sender moren en ny klage. I svaret på klagen skriver biskoppen, at han bemærker, at der allerede er blevet klaget over samme forhold.

'Det er derfor ikke sikkert, at jeres klage kan bringe nyt frem i sagen.'

Biskoppen har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen.

Det ved vi: Kilder og klager

Ekstra Bladet har kendskab til mindst fem officielle klager over præsten fra Storkøbenhavn. 

Fire af klagerne kommer fra kollegaer, hvoraf tre af dem er sendt til Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, mens den fjerde klage er sendt til Arbejdstilsynet.

Den femte klage kommer fra et forældrepar og deres pårørende og landede også på biskoppens bord.

Kirkeministeriet og Københavns Stift har nægtet at give indsigt i klagerne eller oplyse, om der findes flere en dem, som Ekstra Bladet kender til.

Ekstra Bladet har dog af egen drift fået fat i tre af de fem klager. 

Kilder
Ekstra Bladet har desuden talt med en lang række kilder, der har arbejdet eller fortsat arbejder i samme kirke som præsten.  

De fortæller blandt andet, hvordan de er bange for præsten, fordi han ved flere lejligheder har overfuset dem verbalt og gang på gang kan fortsætte som præst trods klager eller absurd opførsel - herunder af seksuel karakter. 

Derudover fortæller de, at den omtalte præst er stærkt manipulerende. Derfor tør de heller ikke at stå frem med navn på nuværende tidspunkt. Ekstra Bladet er fuldt bekendt med kildernes identitet.

Kilder påpeger desuden, at det er samme præst, der omtales i en tilsynsrapport fra 2015 fra Arbejdstilsynet, hvor kirken fik et påbud. Aktindsigt i rapporten viser, at påbuddet blandt andet blev givet, fordi de ansatte 'jævnligt' var udsat for 'psykisk vold og trusler' i forbindelse med deres arbejde med en af kirkens præster.

Konfirmander
Ikke kun kilder tæt på kirken udtrykker utilfredshed med præsten. Også en række tidligere konfirmander har til Ekstra Bladet omtalt præsten som 'upassende'.

En tidligere konfirmand og pigens mor anklager herunder præsten for at have taget konfirmanden på brysterne og numsen, da pigen blev konfirmeret i 2018. En oplevelse, som er blevet bekræftet af pigens klassekammerat og dennes forældre.

Sidenhen er præsten blevet pillet af konfirmandundervisningen. Det blev han ifølge et referat fra et menighedsrådsmøde i august 2019.

Vil ikke svare på kritikken
Ekstra Bladet har tilbudt præsten at stille op til interview, men præsten har ikke ønsket at svare på Ekstra Bladets spørgsmål. Præsten og hans rådgiver har stillet en række  betingelser og krav for at deltage i et interview, som Ekstra Bladet ikke har villet imødekomme.

Ekstra Bladet har valg at anonymisere præsten, da bladet erfarer fra flere kilder med kendskab til sagen, at præsten og de mange klager over ham er i gang med at blive undersøgt i Københavns Stift og Kirkeministeriet.

Strid i sognet

Ekstra Bladet har valg at anonymisere præsten, da bladet erfarer fra flere kilder med kendskab til sagen, at præsten og de mange klager over ham er i gang med at blive undersøgt i Københavns Stift og Kirkeministeriet.

Trods gentagne forsøg på at få præsten til at forholde sig til kritikken har han ikke ønsket at svare på Ekstra Bladets spørgsmål.

Avisen erfarer, at præsten er overbevist om, at der både er nogen i kirken, menighedsrådet, provstiet og Københavns Stift, der er gået sammen i et komplot mod ham. Der skulle sågar være 'kræfter højere oppe i det folkekirkelige hierarki', der modarbejder præsten.

Ekstra Bladet har været i kontakt med 13 personer med tæt relation til den kirke, hvor præsten hører til. Ingen af disse bakker præsten op. Ekstra Bladet erfarer dog, at der skulle være en person i menighedsrådet, som støtter præsten. Vi har forsøgt at få en kommentar fra vedkommende, men hun har ikke besvaret vores opkald.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere